Vi bruger Cookies!     

         
 X     
Peter Krog

Passioneret musik- og rejsenarkoman


Malergården i Plejerup

Den historie der hører til en kunstner og den evne kunstneren har til at 'performe' eller sælge sit budskab er i dag altafgørende for om kunstneren får mediernes opmærksomhed. Mange enestående kunstnere er ikke slået igennem, fordi kunsten meget sjældent kan stå alene, men kræver en spændende tilknyttet livshistorie.

 

Et spændende kunstnerhjem

Malergaarden i Odsherred. Copyright (c) Peter Krog. krogfamilien@gmail.comLilli og Henrik med sidstnævntes yndlingsspise: jordbær med fløde. Henrik er måske lidt af en særling, men han elsker selskab og nyder at blande sig i de autonomes miljø hvor han fotografere som var han en del af 'familien'. Copyright (c) Peter Krog. krogfamilien@gmail.com

 

 

 

 

 

 

 

Se link til Malergården via Museum VestSjælland 

Sigurd Swane (1879-1973) og Agnete Swane (f. Rechendorff, 1893-1994) boede på en gammel nedslidt gård mens de fik opført Malergården i Plejerup, i perioden 1934-36, hvor de boede siden. Og dog ikke helt - for Sigurd måtte inspireres til at male, så flere langvarige rejser gik til Spanien og Portugal.

Det var Agnete der havde tegnet deres 'Drøm om paradis' hvor Sigurds atelier havde vinduer og lys fra både øst, syd og vest. Bygningerne blev især opført med områdets store marksten samt nedrivnings tømmer som Sigurd havde fået lov til at få hvis han selv fik det fjernet og kørt bort. Det var især en masse utroligt store loftsbjælker der stammede fra en rigmandsvilla i det nordlige Hellerup ved Blidahpark. Sigurd fik også lov til at tage samtlige døre og vinduer der hørte til rigmandsvillaen. Alt blev kørt fra Hellerup til Plejerup i lastbiler og viste sig at være af en fremragende og holdbar kvalitet.

Bygningerne blev både anvendt til beboelse, atelier og til landbrug således, at familien blev selvforsynende - når man ser bort fra ganske få fornødenheder der måtte købes som f.eks. salt, sukker mv. På ejendommen i Plejerup var der både høns, grise, får og kvæg. Der hørte ca. 18 tønder land landbrugsjord til ejendommen, som ligger ned mod Lammefjorden.

Agnete underviste desuden selv alle børn - også Lars (Lasse) fra Sigurd Swane's første ægteskab med Christine. Undervisningen foregik i den såkaldte blå stue. Der kom dog også en lærer udefra som supplerede Agnetes undervisning. Lars Swane (1913-2002) blev selv kunstmaler og grafiker senere. I alt var der 7 kunstneriske 'Swaner'. Det var Sigurd, Christine, Agnete, Lars, Hanne, Henrik og Gerda.

TV-programmer

I mange år blev Malergården rammen om et bredt og rigt kunstnerliv med mange besøgende kunstnere samt et selvbærende landbrug i lokalsamfundet som gav meget arbejde til familien og mange ansatte i tidens løb. Kunstnerfamilien Swane fik en meget farverig historie, som bl.a. er blevet kendt via tre DR TV-programmer, produceret af Gyda Uldall. Familiens historie er spændende, og blandt de forfattere der har boet på stedet kan nævnes Thit Jensen, Valdemar Rørdam og Martin A. Hansen. Både Sigurd og Gerda beskæftigede sig i øvrigt begge med at skrive digte, når der var tid til det.

Gyda Uldall fokuserede en hel del på Henriks tyveri og salg af utroligt mange værdifulde Sigurd Swane billeder. De der har set Gyda Uldall's TV-programmer om familien vil også vide, at Henrik i mange år havde en indædt mani med at klunse og at de indsamlede effekter optog nærmest al plads i de fleste af bygningerne.

Det sidste af de tre programmer handlede meget om Henriks mani med at samle gammelt ragelse, med efterfølgende risiko for brand. Dette blev ikke mindre af, at Henrik brugte en brændeovn der var så slidt at der var flere huller i bunden. Når skorstensfejeren kom, lagde Henrik noget sølvpapir i bunden og et lag aske ovenpå. Så kunne skorstensfejeren ikke se hullerne. Jo, der var mange gode grunde til at frygte en brand på Malergården.

Malergården i Plejerup, Odsherred 

 Malergårdens atelier. Copyright (c) Peter Krog. krogfamilien@gmail.com

 

Stamtræet

Sigurd Swane blev først gift med Christine (1876-1960) der også blev kunstmaler. Christine var søster til Johannes Larsen der som sin søster blev en del af 'kolonien' Fynbomalerne. Sigurd kendte både Johannes Larsen og Fritz Syberg (1862-1939) ganske godt privat. Sammen fik Christine og Sigurd sønnen Lars (Lasse) Swane der også blev kunstmaler. Senere blev de skilt bl.a. fordi Christine ikke ville opgive sit virke som kunstmaler - der er skrevet en fantastisk spændende biografi om hende med fokus på det at være kvinde, mor og kunstmaler i starten af 1900-tallet. Siden blev Sigurd gift med Agnete og fik børnene Hanne (1926-86), Henrik (1929-2011) og Gerda (1930-2004).

Hanne Swane flyttede til Rom og boede der fra 1966-1980. Af de tre søskende, er der ingen tvivl om, at Hanne udviklede sig mest selvstændigt og på sine egne præmisser. Gerda Swane købte senere Malergården af Agnete og inden Gerda døde, testamenterede hun stedet til Odsherreds Kunstmuseum, med den klausul, at Henrik kunne blive boende på stedet til sin død - men kun i en begrænset del af bygningen.

Rød alpehue med viskestykke

Af den før så store kunstnerfamilie blev Henrik den sidste Swane. I 1962 købte han et Leica M3 fotografiapparat og siden har det at fotografere nærmest været en besættelse for ham. Han brugte stadig rigtig gammeldags film - ikke noget med digitale billeder og computer redigering. Måden Henrik fik finansieret sin fotografering på i starten af 1960'erne, er en helt anden sag.

Henrik præsenterede sig ofte lidt selvironisk som: "Henrik Swane, billedhugger - det har jeg en dom for...".

Men sandheden var, at han længe skammede sig over at have taget og solgt en hel del af faderens billeder. Det satte sig i ham som et mindreværd og hans liv fik først et ordentligt mentalt løft da han i august 1978 fik et job som billedkunst-underviser på Dragsholm Ungdomsskole.

Frem til Henrik's død i januar 2011, var han uhyre flittig med at holde lysbilledforedrag om familien Swane med mange forskellige indfaldsvinkler. Henrik havde i årenes løb selv stået for en væsentlig del af anlæggelsen af de mange og meget store haver med frugttræer og meget mere. Han har helt givet plantet adskilligt hundrede træer på stedet siden han var 10 år gammel. Og alt groede med det samme. 

Tegning over Malergårdens bygninger: 

Tegning af bygningernes placering på Malergården, med de tilhørende haver. De 18 tønder land landbrugsjord ligger op til ejendommen.

 

Henrik's samlede indsats for Malergården de sidste 8-10 år af hans liv, har været omfattende og betydelig. En meget stor del af de utroligt mange besøgende der kom efter Malergården blev åbnet for offentligheden, kom fordi de havde hørt Henrik ved foredrag, set TV-programmerne eller læst artikler hvori Henrik - som Gerda havde gjort det tidligere - havde givet interviews om stedet aktiviteterne:

Information 2010 - Kristl.Dagblad 2010 - Modkraft 2011(2) - Politiken 2001 - Modkraft 2011

 

Henrik Swane - en enspænder der elskede selskab. Copyright (c) Peter Krog

 

Henrik holdt ofte nogle 'blændende' lysbillede- foredrag med fokus på alt fra familiens farverige liv og kunst til København, de autonomes miljøer og endda kongehuset. Efter hans foredrag spurgte han altid nogle af de gæster han kendte godt om foredraget var godt nok, om det lykkedes og om man troede at folk var tilfredse.

I dag kan man se tilbage på Henriks utroligt flotte billeddokumentation af familiens liv over flere årtier. Og Henriks billeder fra en tid hvor han boede sammen med en gruppe spanske sigøjnere er simpelthen enestående! Henriks billeder vil i mange årtier frem vise og fortælle om Swane familiens liv. Se og hør ham fortælle lidt om familien i denne video

Selv om det kan lyde selvmodsigende, så var Henrik 'en spændende enspænder der elskede selskab'.

Siden starten af 1970'erne har Henrik været synlig med sin røde alpehue - der altid har et indlagt foldet viskestykke. Ofte har man set Henrik ligge på gadens brosten eller faretruende tæt på en kran, for at få den rigtige vinkel eller få en bestemt rød farve med i billedet, for som han altid sagde: ".... ellers ville der ikke komme et billede ud af det". Komposition, farvevalg og farveplacering er lige så vigtige elementer i fotos som i malerier, sagde han også.

 

Copyright (c) Peter Krog. krogfamilien@gmail.com

 

Skæve eksistenser er uundværlige

En af Malergaardens mange venner er kokken og madkunstneren Søren Gericke. Han har endda prøvet, at kokkerere ved et komfur mage til det gamle svenske det står i Malergaardens køkken. Traditionel dansk mad er apropos på vej frem igen. Sent glemmer jeg en underholdende TV udsendelse med Søren Gericke der udelukkende havde ÆBLE-opskrifter på menuen.

Jeg tror Gericke nåede 30 retter. Det var i TV-serien 'Søren & Søren' og Ryge fik ikke et ord indført! Statens Kunstfond burde helt klart give madkunstneren Søren Gericke livsvarig statsstøtte! Indtil da kan man glæde sig over, at der nu er kommet en madanmeldelsernes svar på filanmeldernes 'Årets Bodil'. Det er naturligvis blevet til Årets Gericke.

 

Malergårdens gårdsplads og den 'private sidefløj' hvor Henrik boede i stueetagen til hans død. Copyright (c) Peter Krog. krogfamilien@gmail.com

 

Det karakteristiske ved mange skæve og originale kunstnere er, at de indeholder så meget virkelyst, mani og magi, overlevelseskraft, fokus og begejstring som er så uundværlig i dansk kultur. To pragtfulde eksistenser. Ja, OK - Henrik klunsede sig måske til en række madprodukter, men han ved godt hvad de indeholder og hvad der skal til for at det bliver den lille mands madkunst.

Den sidste Swane er død - et farverigt liv er slut

Gerda Swane (1930-2004) overtog Malergården i 1984 og hendes drøm var, at stedet kunne bevares for fremtiden. Malergården blev den 1. april 2004 overdraget til Odsherreds Kunstmuseum som en testamentarisk gave og åbnede for publikum i påsken 2005. Efter Gerda's død og efter Malergården blev et offentligt museum brugte Henrik megen tid og energi på at støtte op om Malergården og jeg tror at utroligt mange gæster kom for at få en snak med ham om familiens liv, bygningerne og haven som han elskede og nød til det sidste. Se flere fotos nederst på denne side.

Den 18. januar 2011 døde Henrik - den sidste Swane artikel.

Henrik sagde flere gange, at han havde fået en utrolig støtte fra de mange venlige gæster der har talt med ham når de besøgte Malergården. Jeg tror næsten at han følte sig tilgivet af folket for fortidens synder. Det bliver aldrig det samme mere at besøge dette sted, nu hvor Henrik har fundet hvile .

Inden hans død nåede Malergårdens Venneforening i 2009-2010 at producere en DVD med Henrik som fortæller nye sider af sin historie. DVD'en kan købes på Malergården og Odsherred Kunstmuseum. Ja, det blev nærmest hans åndelige testamente og 'swanesang'.

Se også den sidste TV-udsendelse der blev produceret med Henrik Swane af TV2 Øst - og som han selv var utrolig begejstret for. Æret være hans minde.

Læs mere om bygningerne og familien på Odsherreds Kunstmuseum hjemmeside - samt Gerda Swane's erindringsbog (Gyldendal) 'Swanerne på Malergården'. På samme hjemmeside har 'Museumsbutik' en oplistning af bøger og DVD'er der kan købes på stedet - inklusive de to DR-udsendelser og nogle temaer hvor Henrik SWane fortæller om Valdemar Rørdam, om haven og hvor han er med-rundviser.

 

Henrik er gået bort. Copyright (c) Peter Krog. krogfamilien@gmail.com

 

Min oplevelse og forståelse af kunstmalere 

Indtil jeg selv var op imod 30 år var jeg egentligt ikke særligt interesseret i malerkunst. Det er faktisk Lilli der er 'til den side'. Jeg fik dog som knap 45 årig en 'åbenbaring' via nogle billeder af Asger Jorn og senere Per Kirkeby.

Den største oplevelse med malerkunst fik jeg kun nogle få år senere i 1997 på Ordrupgaard i Charlottenlund hvor vi så udstillingen om Frida Kahlo - den mexicanske samling. Årsagen til at Kahlo blev en stor oplevelse, var den spændende og farverige historie om hendes fantastiske liv samt det tv-program der blev vist sammen med mange af hendes vigtigste personlige ting. Siden opdage jeg, at der er produceret to fremragende spillefilm om hendes liv, bl.a. Frida med Salma Hayek og Alfred Molina. Frida Kahlo's malerkunst og livshistorie giver mig til stadighed nye oplevelser - samtidig undres jeg over at så mange kunstnere - som f.eks. John Lennon og græske Manos Loïzos - lader sig bruge og misbruge af yderligtgående politiske partier.

Selv i dag - over 15 år senere - betyder Frida Kahlo meget for min grundliggende oplevelse og forståelse af  kunstmalere som et produkt af politiske, sociale, familiemæssige, geografiske og mange andre forhold som kan påvirke kunstnerens tankegang og holdninger. Jeg vil også nævne vores besøg på Matisse-museet i Nice og  La Capelle du Rosaire i Vence som to store oplevelser der trak tårer ligesom da vi så 'Cattedrale di Santa Maria del Fiore' i Firenze artikel.

En anden stor oplevelse handlede om den danske kunstner Fritz Syberg som med hustruen og kunstmaleren Anna Syberg havde et liv der egner sig fint til en dramatisk film på alle følelsesniveauer med flere års ophold i sydeuropa, især Italien. Og så var Syberg en fremragende kunstner i al beskedenhed. Han var det meste af livet og lige til det sidste meget tæt på en anden 'Fynbomaler' nemlig Johannes Larsen - se mere her fra Johannes Larsen Museet. Sigurd Swane's første hustru var som bekendt Johannes Larsen's søster, Christine.

I modsætning til Sigurd Swane og Hanne Swane, der ligger begravet på Grevinge Kirgegård (se Sigurd Swanes gravsten nederst på denne side), så er både Agnete, Gerda og Henrik kremeret og deres urner nedsat med 3-4 meters afstand imellem dem, på ejendommen ned mod Lammefjorden ved de to store sten og træbænken. Billede af stenene og bænken ved lammefjorden hvor urnerne ligger

Jamen dog - her sidder jeg i Malergården's have mellem dammen, Henrik's sidefløj og havehuset. Mon ikke jeg tænker på Sigurd og Agnete?  De to mærkater på skjorten betyder, at jeg har betalt for at komme ind samt at høre Henrik ved et lysbillede-foredrag lidt senere på dagen. Copyright (c) Peter Krog. krogfamilien@gmail.com

 


Billeder fra Malergården i Plejerup

2005-2011

 

Copyright (c) Peter Krog. krogfamilien@gmail.com

Copyright (c) Peter Krog. krogfamilien@gmail.com

Copyright (c) Peter Krog. krogfamilien@gmail.com

Copyright (c) Peter Krog. krogfamilien@gmail.com

Copyright (c) Peter Krog. krogfamilien@gmail.com

Copyright (c) Peter Krog. krogfamilien@gmail.com

Copyright (c) Peter Krog. krogfamilien@gmail.com

Copyright (c) Peter Krog. krogfamilien@gmail.com

Copyright (c) Peter Krog. krogfamilien@gmail.com

Copyright (c) Peter Krog. krogfamilien@gmail.com

Copyright (c) Peter Krog. krogfamilien@gmail.com

Copyright (c) Peter Krog. krogfamilien@gmail.com

Copyright (c) Peter Krog. krogfamilien@gmail.com

Copyright (c) Peter Krog. krogfamilien@gmail.com

Copyright (c) Peter Krog. krogfamilien@gmail.com

Copyright (c) Peter Krog. krogfamilien@gmail.com

Copyright (c) Peter Krog. krogfamilien@gmail.com

Copyright (c) Peter Krog. krogfamilien@gmail.com

Copyright (c) Peter Krog. krogfamilien@gmail.com

Copyright (c) Peter Krog. krogfamilien@gmail.com 

Copyright (c) Peter Krog. krogfamilien@gmail.com 

Copyright (c) Peter Krog. krogfamilien@gmail.com 

Copyright (c) Peter Krog. krogfamilien@gmail.com 

Copyright (c) Peter Krog. krogfamilien@gmail.com 

Copyright (c) Peter Krog. krogfamilien@gmail.com 

Copyright (c) Peter Krog. krogfamilien@gmail.com

Copyright (c) Peter Krog. krogfamilien@gmail.com

Copyright (c) Peter Krog. krogfamilien@gmail.com

Copyright (c) Peter Krog. krogfamilien@gmail.com 

Copyright (c) Peter Krog. krogfamilien@gmail.com 

Copyright (c) Peter Krog. krogfamilien@gmail.com 

Copyright (c) Peter Krog. krogfamilien@gmail.com 

Copyright (c) Peter Krog. krogfamilien@gmail.com 

Copyright (c) Peter Krog. krogfamilien@gmail.comCopyright (c) Peter Krog. krogfamilien@gmail.com

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Henrik var altid på vej til at holde et nyt foredrag. Copyright (c) Peter Krog. krogfamilien@gmail.com

 

Ved Gerda's 80-års fødselsdag. Copyright (c) Peter Krog. krogfamilien@gmail.com

Copyright (c) Peter Krog. krogfamilien@gmail.com

Henrik Swane døde den 18. januar 2011 og hans begravelse. Copyright (c) Peter Krog. krogfamilien@gmail.com

Henrik Swane's begravelse. Copyright (c) Peter Krog. krogfamilien@gmail.com

Henrik Swane's begravelse. Copyright (c) Peter Krog. krogfamilien@gmail.com

Henrik Swane's begravelse. Copyright (c) Peter Krog. krogfamilien@gmail.com

Copyright (c) Peter Krog. krogfamilien@gmail.com

 

Opdateret 22/05/2016

Besøg  
112607