Vi bruger Cookies!     

         
 X     
Peter Krog

Passioneret musik- og rejsenarkoman


Skovlunde og skoletiden

 

Annavej i Skovlunde

Vi var fire søskende og jeg er den yngste. En søster og to brødre. Derfor drillede far tit med, at jeg sku' ha' været en pige. Far var selv den yngste ud af en søskendeflok på fem og med fire drenge - men jeg nænnede ikke at drille ham. Det var for nemt....

Velpolstret fyr i midten mellem Erik, Jørgen og IngerDe første par år af mit liv boede vi i lejlighed på en vej der hedder Muldager. Den ligger i Mørkhøj, Gladsaxe. Men lidt før det tidspunkt havde der været grunde til salg i SkovlundeBallerup Kommune

Min far og mor valgte at købe en grund i Skovlunde kun hundrede meter fra en grund min farbror Eskild og hans kone Harriet købte. Da det blev økonomisk muligt - med et dyrt statslån - for mine forældre, fik de kontakt med en murermester som byggede vores hus og så kunne vi flytte til 'Villabyen', der lå ved Skovlunde Station. Helt præcist var det Annavej 24. Det blev mit barndomshjem hvor jeg boede indtil jeg som 18 årig blev bankelev i Kjøbenhavns Handelsbank, Ballerup Afdeling.

Min mor, Enid Krog (født Petersen, 1924-1965) var ufaglært og fik arbejde på Løvens Kemiske Fabrik i Skovlunde indtil hun fik forretning og blev selvstændig. Det er forfærdeligt at dø ung uden at lære sine svigerbørn, børnebørn og oldebørn at kende - og ikke mindst omvendt. Min mor blev født den 20. marts 1924 i Hundested og hendes mor var muligvis engang kæreste med den senere polarforsker Knud Rasmussen - men det er nok bare pral.... Min mormor talte dog tit om ham. Mor var også den yngste i en søskendeflok ligesom min far var det.

Min mor med mig.Min far, Rikard (1916-74), var den yngste i sin søskendefok og dermed var han - modsat min mor -  forkælet som dreng på alle måder. Far var uddannet typograf, men arbejdede snart specielt med trykfarve og blev farvetekniker og fik en lederstilling. Det med trykfarve gik han meget op i - ligesom begge mine brødre gjorde det senere, da de blev typografer.

Far var også tit i Tyskland - Celle og Heidelberg - og fik kendskab til en masse farveteknikker, dybtryk og en masse som jeg dengang syntes var kedeligt. Men det var sjovt at se hvordan et foto med tre forskellige trykfarver til sidst kunne give et flot flerfarvetryk når de blev trykt 'oven i hinanden'. I øvrigt stammer ordet LITOgrafi jo fra græsk og betyder stentryk. Vores by i Grækenland hedder LITOchoro som betyder en gruppe eller samling af sten.


 

Min far som ung på en cykeltur. De gener fik Erik rigeligt af. Jeg fik nok hans musikalske gener.Cykelrytter og 'Indian' motorcykel
Ligesom min ældste bror blev det var min far også cykelrytter. Han kørte i klubben Fix, som lå på Jagtvej i sin tid. Han fik aldrig en præmie, men han fik dog en sukkerske fra Roskilde fordi han var i stand til at fuldføre et løb. Det var derfor ikke lige på det område man så hans spidskompetence eller 'peak performance'.
I stedet var det nok motorcykler - det var hans første rigtige lidenskab. Far havde dengang én af de tre første "Indian" motorcykler der var kommet til Danmark. Harly Davidson var en af hans foretrukne - det må være fra min far at vores søn, Morten, har fået motorcykel-genet. Jeg har også selv fået motorcykel-kørekort fordi vi ofte kørte på offroader når vi var på ferie - men at skille den ad og samle den igen? Aldrig i livet! Se mere om Indian motorcykler som de se ud i dag her

 

Farbror Eskild (1906-85) citerede ofte fra Bibelen - det skete dog altid med et lille glimt i øjet og stor 'autoritet' på en morsom og kreativ måde. Indholdet og hans henvisninger til et bestemt kapitel og vers i Bibelen viste sig dog at være frit opfundne - til stor moro for alle. Eskild var uddannet lærer og blev skoleinspektør, ligesom hans ældste datter senere blev det.

Min fars søskende

Fars øvrige søskende var Povl (1903-73), Hartvig (1904-93) og Johanne (1911-98). Mange i familien var enten lærere eller skoleledere. Johannes mand, Aage, var også lærer. Han var født og opvokset på Femø hvor vi senere købte hus nede ved havnen i 1974. Lilli drømte hurtigt om at bo permanent på Femø, men det var ikke muligt med mit tiltagende DR-arbejde i København. Huset på Askhavnsvej 10 ligger der endnu.

Mor som ung pige før hun fik børn på cykeltur med far på tandem-cykel. 

 

Sommer og søndag

Overfor os boede familien Gram med lillesøster Birthe til venstre, Lone fra Dagmarvej, mig og Jens der boede ved siden af Gram. Jeg sidder foran teltet til højre.Da jeg var dreng kunne man i radioen høre musical melodier af Rodgers & Hammerstein's som f.eks. 'Oklahoma' og 'South Pacific'. En rigtig klassiker var 'Oh What A Beautiful Morning'. Det var ren lykke at høre den og i min hukommelse var det typisk en varm søndag, solen skinnede og vi sad udenfor på østsiden af huset og fik morgenkaffe og morgenbrød. Når det var rigtigt godt fik vi rosenbrød. Så kunne familieidyllen ikke blive bedre.

Jeg husker måske kun de bedste ting fra min barndom, men jeg tror disse morgener nok er det jeg husker bedst. Radioen spillede ofte Sven Gyldmark's 'Mor er den bedste i verden' eller nogle af de andre gamle schlagere med skuespilleren og visesangeren Hans Kurt, crooneren Gustav Winckler, Katy Bødtger med den reneste stemme, Lørdagspigerne, Blue Boys, Four Jacks eller Raquel Rastenni.

1950'erne

Inger bærer på Lonnie mens Annie Sewohl fotograferer.Det med at bygge hus på Annavej foregik i 1952-53. Man satte jo ikke et hus op på en weekend. Det tog gerne 8-9 måneder før det begyndte at ligne noget man kunne flytte ind i. Mange havde købt grunden og sat et lille træhus op før de tog det store skridt med murstenene.

I slutningen af 1950'erne begyndte man at bygge lejligheder syd for jernbanen hvor S-toget kørte. Det var Lilletoften og Ringtoften. Der var en gangbro over jernbanen fra vores 'villaby' til lejlighedsbyggeriet. Der var mange der flyttede dertil fra områder tættere på København. Et par år senere skete det samme mod øst i byen, ved Blokhaven, Grønnehaven og Lundebjerggårdsvej.

Vores søster Inger var jo den ældste og hendes veninde Annie Sewohl havde en lillesøster som jeg kom til at gå i klasse med. Det var Lonnie. Og tæt på vores hjem boede også Jette Bjørner og flere andre jeg kom til at gå i klasse med - skolen lå kun 300 meter fra huset, så det var OK.

Jørgen skubber 'sæbekassebilen' mens jeg står bagved. Vi er ovre hos familien Gram og bag ved mig ses gavlen af vores eget nybyggede hus på Annavej. Til højre sommerhuset hos Gram der blev brugt mens deres 'rigtige' hus blev bygget.

Min bror Erik mener at huske, at der på Ingevej (mod vest og op mod Løvens Kemiske Fabrik) oprindeligt var et gammelt gartneri. Der boede en familie Kjærulf i et hus der sikkert var samme hus som Gartner Ohlson boede i - ham der i sin tid udstykkede grundene i Villabyen Der var en æbleplantage ikke langt fra vores hus hvor man kunne se rævegrave og meget andet godt. Mange drenge fra Ringtoften og Lilletoften brugte mange timer i plantagen, ligesom vi selv gjorde det.

Tit var det noget at kæmpe imod hinanden med hjemmelavet skjold og sværd og når det gik værst til var der slåskampe på broen. Rigtige drenge læste dengang 'Illustrerede klassikere' og mange andre tegneserier som kunne inspirere til mere fysisk leg.  

Der var faktisk en fyr vi kaldte for 'Skjold og sværd'. Han var temmelig bidt af sin fantasiverden. Der var også en stor kleppert der blev kaldt 'Hval'. Han faldt ned fra broen og landede på skinnerne, men blev dog flyttet før toget kom. Jo, det var en farverig tid og min ældste bror Erik har tit fortalt om de drabelige slåskampe. Det gjorde ikke noget han overdrev historierne, for det blev de kun mere spændende af. Jørgen og jeg var mere tilbageholdende. Jørgen var til billedkunst og jeg var mere musisk og med interesser i alle retninger. Vi legede tit med nabobørn fra familier som f.eks. Gram'erne der boede lige overfor.

 

Da Annavej var en jordvej

Herunder ses et billede fra Annavej da den endnu var en jordvej. Cyklen yderst til venstre er stillet op ad havelågen til nummer 23 hvor familien Staugaard boede. Sønnen, Ebbe Staugaard boede der stadig i 2017.

På billedet ses fra venstre Laila Poulsen - hendes far havde mekaniker-værksted i baghaven af huset til venstre. Derefter er det Hanne Kjærulf der boede på Ingevej, Tove Klingenberg og foran ses Mette Henriksen, Niels Henriksen på cykel (bror til Mette) og til sidst er det min mellemste bror Jørgen. Efter studentereksamen ville Niels læse medicin, så en dag sagde han, at nu var det slut med at spille fodbold, for nu skulle der læses. Han blev praktiserende læge i Maribo

Familien Astrud boede i huset ude til højre på billedet i mange mange år. Jeg var skolekammerat med Puk Astrud og hun blev senere driftstekniker og afdelingschef på Danmarks Radio hvor jeg arbejde som freelance musikjournalist i mange år.

Da Annavej endnu var en jordvej. 

 

Gammel Skovlunde

På samme tid som billedet med jordvejen herover blev taget var det gamle Skovlunde, dvs. den gamle landsby der ligger syd for Ballerup Boulevard, et område jeg tit gik til. Ikke mindst til det gamle Gadekær. Der var gårde, en pottemager, gamle bindingsværkshuse, den gamle skole og ikke mindst et iskage-hus der lå ved et kæmpe træ ud mod landevejen.

Der er produceret en video af Ole Eskedal med en lang række fotos og hans fortælling om Gammel Skovlunde. Se også denne artikel Gl. Skovlunde, en landsbyidyl der fortjener omsorg.

Vores læge var ornitolog og altid på opdagelse

Ferdinand på arbejde - med finkæmmet hår i dagens anledning. Sjældent syn!Ikke langt fra os boede familiens læge, Lorenz Ferdinand (1921-2001), hans kone og tre sønner. Deres hus var fyldt med udstoppede fugle og dyr, dyreskeletter, fossiler og meget mere. Nogle fugle og dyr var dog levende. Min bror Jørgen, som havde læst om Thor Heyerdahl og hans Kon-Tiki ekspedition, var meget optaget af Ferdinands lignende 'fritidssysler'. Ferdinand var især interesseret i fugle men også mange andre dyr. Fra 1971-88 var Ferdinand formand for Dansk Ornitologisk Forening. Som jeg husker ham, var han langt mere en evigt undersøgende opdagelsesrejsende og naturforsker end læge. Det har altid sin pris, at være fuldt optaget af sit arbejde eller interesser.

Inger på Annevej 24 med sin veninde Annie på terrassen der lå (og stadig ligger) mod vest. Men i dag er det en udestue, naturligvis.Ferdinand fyldte meget - især i højden - og selv bagfra kunne man let kende ham på håret der normalt aldrig blev redt. En farverig mand med en krøllet hjerne og hele tiden med ideer og projekter på vej. Og så havde Ferdinand været med på Noona Dan Ekspeditionen der i 1961-62 var en dansk biologisk ekspedition hvis opgave var at indsamle dyr, fugle, insekter og planter i Stillehavsområdet.

Min bror Jørgen elskede, at høre om den rejse og vi havde en slags klub med Ferdinands sønner der handlede om eksotiske dyr og rejser.

Jeg tror, at mange vilde rejsedrømme blev undfanget i den tid. Jørgen kom selv ud at sejle og Erik boede et år i Tasmanien og senere kom begge til at arbejde som typografer på Færøerne nogle år. Og netop Færøerne var et af de fuglesteder Ferdinand holdt mest af.

 

 

Et ubehageligt elektrisk stød i børnehaven

Min mor arbejdede på Løvens Kemiske Fabrik og jeg kom i børnehave.Ferdinand trak sig som praktiserende læge og blev formand for Danmarks ornitologiske Forening. I stedet fik vi Harry Christoffersen som familiens læge. Første gang jeg så Harry husker jeg stadig, selv om jeg kun var 8 år. Jeg havde besøgt min 'gamle' børnehave og holdt en bordlampe fordi der skulle vises skyggebilleder bag et hvidt lagen. Pludselig forsvandt lyset og al strømmen gik igennem min (dengang) lille krop. Jeg besvimede og min hånd holdt i en muskelkrampe fast om lampen. Husker kun derefter, at pludselig stod der en anden læge end ham jeg kendte. Det var Harry der kom ekspres til børnehaven.

En grim oplevelse men et godt møde med ham der blev familiens nye læge. Isoleringen i lampens kabel havde været slidt og da lampen var af metal fik jeg al strøm igennem min krop.

Tip: Læs og se mere om den gamle bydel af Skovlunde her og her.

 

Skovlunde Skole

Skoletiden og de første skoleår

Det eneste jeg husker fra min første skoledag var, at jeg gik på den vestlige side af Torvevej og så en pige ovre på den østlige side som også skulle starte i skole. Det var den høje Elisabeth, som jeg kom til at gå i klasse med. Og så husker jeg, at jeg stillede mine sko udenfor klasselokalet, før jeg gik ind. Min klasselærer, fortalte mig senere, at det var OK at beholde skoene på indenfor.

Det var en god klasse, men jeg tror at klasselæreren havde nok at se til. Men man klarede alt selv - der var ikke nogen specialundervisning i vores klasse.

Jeg fik desværre stjålet alle mine fotos da jeg i 1969 flyttede sammen med Lilli, men heldigvis har jeg fået lidt fra familie og venner.

Herunder er et billede fra starten af 1. klasse på Skovlunde Skole hvor jeg endnu var 6 år gammel. Det er dateret den 16. september 1957, dvs. omkring et år før min mor blev syg. Jeg står øverst og yderst til højre. Én af mine bedste skolekammerater dengang, Poul Tofte, står ved siden af mig. 

Da Poul kom hjem fra skole efter den første skoledag, spurgte hans mor  ham, hvordan dagen var gået. Poul svarede "Jeg har fundet ud af, at gå i skole ikke er noget for mig".

Det indtryk forandrede sig heller aldrig, sagde hans søster Tove til mig mange år senere. "Vi har i familien altid moret os over Pouls kommentar. Det er en stærk beslutning at tage efter den første skoledag." Tove havde aldrig hørt om andre, der så hurtigt har taget den beslutning efter første skoledag. Men sagen var, at Poul ikke var skabt til at sidde på række indendørs og lære boglige ting på en kedelig og ensartet facon. Han var et udemenneske, der nød naturen, fuglene og dyrene. Nogle få efter min realeksamen husker jeg, at Poul var blevet ansat på Ellekilde Byggelegeplads hvor der var alle de aktiviteter han elskede og samtidig selv kunne lære børn en masse på en helt anden måde end i skolen.

Skovlunde Skole. Jeg gik i anden klasse og står bagest til højre i billedet. 

1. A på Skovlunde som klassen så ud den 16. september 1957.

Det er Lonnie Sewohl (i dag Lonnie Jexen) der sendte det til mig. Hun står på næstnederste række som nummer to fra højre. Lonnie boede ikke langt fra mig og var bestemt én af klassens sødeste piger.Lonnie skrev, at det er Ambassadeur FOTO der havde fotograferet.  Telefonnummeret til dem dengang var:  Fasan 3303.  Ja det var dengang...

Den høje Elisabeth var nu ikke længere helt så høj - hun står nederst ude til højre. Og så er der ellers mange elever der dengang kom til at gå i teknisk, almen eller realklassen. Mange husker jeg kun svagt.

 

Gæst på Islev Skole da mor blev syg

På den tid da jeg lige var startet i skole blev min mor syg et par gange. Det betød, at jeg i en periode i 2. klasse blev passet hos Monna og Bjarne Svanholt - der havde to piger der hed Lissi og Anni - nogle utroligt søde og rare mennesker der boede på Carl Danfeldts Allé i Islev (Rødovre). Det var i 1958 og jeg kom endda til at gå i skole 2-3 måneder på Islev Skole - jeg kom til at gå i 2. B.

Det var lidt af en omvæltning at bo hos en ny familie og gå i en ny skole og en ny klasse. Men det gik egentligt udmærket. Og min klasselærer, Fru Ravn, var utroligt sød. 

 

 Øverste række: Allan, Jugge, Jørgen, John, Per, Mogens, Peter, Erik og Jørn. Midterste række: Peter (mig), Allan, Ole Cristel, Lis, Susanne, Clark og Clas. Nederste række: Inger, Helle, Bente, Birgit, Ilse, ? , Bente, Connie og Åse. Klasselærer var fru Ravn. (alt jfr. Jørn)

Øverste række: Allan, Jugge, Jørgen, John, Per, Mogens, Peter, Erik og Jørn. Midterste række: Peter (mig), Allan, Ole Cristel, Lis, Susanne, Clark og Clas. Nederste række: Inger, Helle, Bente, Birgit, Ilse, ? , Bente, Connie og Åse. Klasselærer var fru Ravn.

Jeg synes, at jeg blev forkælet i den periode i Rødovre og jeg husker tydeligt Monna's køkken der altid duftede af mad - suppe og sammenkogte simre-retter. Som regel havde Monna gang i gryderne mange timer før vi satte os til bords. Jeg følte mig meget velkommen i familien Svanholt på alle måder og Anni og Lissi - deres to døtre - de behandlede mig som en forsinket lillebror. Ikke ringe

Da jeg kom tilbage efter at have været væk fra Skovlunde i 2-3 måneder var det helt mærkeligt at se mine søskende og forældre igen. Jeg tror, at jeg savnede den dejlige Svanholt familie det næste års tid. Den tid glemmer jeg aldrig. 

Da jeg var lille fik min mor en kræftknude bag højre øre. Det betød, at jeg blev passet hos nogle utroligt søde mennesker i Rødovre, Monna og Bjarne Svanholt, der havde to døtre der var lidt større end mig. Anni og Lissi. Ikke dårligt med sådan to piger der vimsede omkring og så søde ud! 

  Billedet herover: Da jeg var lille fik min mor en kræftknude bag højre øre. Det betød, at jeg blev passet hos nogle utroligt søde mennesker i Rødovre, Monna og Bjarne Svanholt, der havde to døtre der var lidt større end mig. De hed Anni og Lissi - og jeg er sikker på, at det er Lissi man kan se i vinduet herover. Ikke dårligt med sådan to piger der vimsede omkring den lille Peter og så søde ud!

  

Skoleteater i Tumlesalen

Noget af det bedste der kunne ske på Skovlunde Skole var, når nogle lærere tog initiativ til at der skulle være skolekomedie på scenen i 'Tumlesalen'. Som lille drømte man om at blive stor så man kunne være med og samtidig nød man se de store elever føre sig frem med skuespil, sang og dans i alle mulige stykker.

Skolekomedie. Ægteparret Poul og Astrid Dam stod for alt det 'professionelle'. Poul blev senere skoleinspektør på Lundebjergskolen. Min bror Jørgen står til venstre i billedet med lys vest og en 'overskæg moustache'.En af de bedste skolekomedier på plakaten var en flot udgave af Nøddebo Præstegaard der oprindeligt kom som film i 1934 og senere igen i 1974. Min fire år ældre bror, Jørgen, var med til det og har sikkert været god til at male kulisser og den slags, men han var også selv med.

Se fotoet her til højre med lærer Poul Dam bagest til venstre - han blev senere inspektør på Lundebjergskolen - bagest til højre hans hustru Astrid Dam, i midten bagest og med briller Heinrich Kjær, lige nedenunder Gunnar Ebbesen. 'Er den rod blevet skoleinspektør?' spurgte hans gamle klassekammerat, Kai Gustavsen mig engang med et glimt i øjet. Ja, svarede jeg - det er nemlig et job hvor man skal kunne tackle mange uforudsete situationer.

Og så er det bror Jørgen i midterrækken til venstre med vest og malet overskæg og med noget nær ægte (Groucho) Marx Brothers øjenbryn. Hvis der i øvrigt var én ting vi tre drenge og min far var enige om, så var det, at Marx Brothers var det sjoveste der fandtes i verden. Vi elskede deres humor og så dem tit på TV - video. Vi var dog ikke enige om hvem af dem der var den sjoveste. Jeg nød den 'stumme' Harpo Marx som  havde en særlig 'bindegal' humor.

De tre tenorer med papvioliner.

Engang da jeg var lille, kreerede Jørgen tre karton-violiner, som han og jeg samt (sommerhus) naboens lyshårede pige, Heddie Walther, 'spillede' på.

Heddie var datter af Egon Walther, der var sidevogns-motorcykel racerkører som vist nok havde vundet flere DK-mesterskaber. Og så fik han i statistrolle i den danske film Ved Kongelunden fra 1953. Jo, vi havde skam fine naboer dengang. Familien boede om sommeren i deres sommerhus på nabogrunden.

Jørgen var helt klart den mest kreative af os alle i traditionel forstand, mens Erik var den mest tekniske, tror jeg. Men egentlig har vi alle tre brødre lidt af det hele.

Den ældste af mine søskende, Inger, husker jeg ikke så meget om i mine barneår og hun blev også gift mens jeg stadig var en lille knægt. Men sjovt er det, at både Erik, Jørgen og jeg selv alle har haft noget med medier at gøre, men på hver vores måde.

Jørgen og mig i haven, ca. 1958

Selv havde jeg som dreng ikke andre ønsker end at lege så meget som muligt - og at spille fodbold. Det var først da jeg var cirka 12-13 år jeg begyndte at interessere mig for skolen og blev klar over hvad musik betød for mig. Alligevel blev jeg langsomt klar over, at når jeg engang skulle have et arbejde, så skulle det helt sikkert foregå indendørs og ikke være fysisk anstrengende. Dog må jeg erkende, at jeg endte med at skulle bruge en betragtelig del af min arbejdstid på møder som bestemt godt kunne være anstrengende!

Jeg husker en situation i skolen hvor jeg som knægt tænkte, at det måske var en god idé at læse lidt lektier en gang imellem. Det var da vores klasselærer talte om Hawaii og spurgte klassen om der var nogen der vidste hvad hovedstaden hed. Det var jeg den eneste der vidste og jeg opdagede hvordan mine klassekammerater reagerede da jeg rakte hånden op og sagde Honolulu. Det var sjovt - også fordi det hjalp lidt på selvtilliden overfor pigerne - altså at have en rimelig almen viden om samfund og kultur.

 

Min far til højre. Hun uddannede sig som typograf og derefter videre som trykfarvetekniker. Her står han med en kollega.

Min far - til højre - var først uddannet typograf, men blev derefter farvetekniker og det betød, at han arbejdede med at fremstille trykfarve. 

 

De to ældste søskende

Jeg tror at min ældste bror, Erik, længe vidste at han ville køre cykelløb. Vores far var meget interesseret i sporten og det smittede af på Erik - ligesom det med hans jazz smittede af på mig. Det der med at køre rundt i blæsevejr og regnvejr med aviser på maven og træne udendørs om vinteren - det var ikke lige mig.For slet ikke at tale om alle de vabler og siddesår som sådanne cykel-sadler hurtigt får udviklet. Måske var det derfor at badminton hurtigt tog fat i mig efter nogle horrible år med fodbold. Bare det der med at man kunne tager et bad bagefter, det var rigeligt til at jeg havde taget min beslutning.

Cykelryttere er nogle hårde 'bananer' der virkeligt kan bide al smerte i sig. Det var en del af spændingen som min far nød. Han gad da heller ikke gå med op for at se mig spille fodbold - jeg tror han kedede sig. Det lykkedes én gang at få ham med, men jeg tror kun han blev fordi han faldt i snak med nogle andre voksne.

Billedet herover - en flot opstilling foran den sydvendte gavl Annavej 24, er taget i september 1959 kort før Erik's 15 års fødselsdag hvor man en stolt dreng med sin første racercykel. Det var en 'Banani' der var en legendarisk racercykel indtil 2013 hvor firmaet lukkede. Mange kørte på 'bananen' og Erik var stolt over at have fået én til hans konfirmation. Banani - en legendarisk racer. På  husets gavl til højre er det i øvrigt et abrikos-træ som jeg oplevede som et lidt eksotisk træ. Fantastisk at besøge huset igen i 2014 - 55 år senere - FEMOGHALVTREDS ÅR!

Den øvrige del af min fars familie bestod især af skoleinspektører og lærere, så da jeg tog en bankuddannelse var jeg - mellem typografer og lærere - ligesom lidt ude i kulden en kort tid, indtil jeg kom på seminariet. 

Erik efter et styrt.Vores faster og onkel købte i 1960'erne et sommerhus på Femø. Træhuset lå på en stor grund med en 'lille fyrretræs-skov' og direkte til stranden. Da Erik elskede at cykle på hans Harthiner cykel, foreslog far en dag i sommeren 1958, at de skulle køre de 135 km til Bandholm hvorfra færgen dengang sejlede til Femø. Erik på cykel og far på knallert! De gjorde de så og blev der i to dage. Derefter kørte de hjem igen til Skovlunde. Flot gjort af en 13-14 års knægt. Hans cykel blev i øvrigt kort tid efter godt 'molesteret' efter et styrt. Erik var god til at fortælle om sine styrt.

I et andet styrt fik han brækket højre kraveben. Dengang brækkede han også skulderknoglen på langs, hvilket først blev opdaget senere ved en røntgenundersøgelse. Han kunne nu frembringe mærkelige lyde med "skulderen" som faktisk stammede fra skulderbladet. Dette kunne han bruge da han senere skulle på session - han slap ud af militæret efter kun 15 dage i trøjen.

Sommerhuset på fotoet herover viser, at området oprindeligt var tiltænkt københavnere der ville bo på 'landet' om sommeren. Næsten alle fik ombygget til helårshus efter 5-10 år. Dette sommerhus var beboet af familien Egon Walther - ham der også kørte DM i sidevogns-motorcykel. Et helt andet sommerhus var ét i Gilleleje som min far kunne låne en gang imellem.

 

Mig og Erik i fuld badutspring i forhaven.

 

Gilleleje - måske sommeren 1959. Min far lånte et sommerhus og selvfølgelig skulle min søster Inger skrælle kartofler mens jeg stod i mine leopard-badebukser og så til Det er Erik i baggrunden på vej væk. Jeg har glemt hvem drengen til venstre er.

 

Skovlunde Flyveplads [1946-80] og Morian Hansen

Skovlunde var et rigtigt godt sted at bo. Min far var meget begejstret for racerkøreren, krigspiloten og grundlæggeren af Skovlunde Flyveplads, Jens Henning Fisker Hansen - kendt som Morian Hansen (1905-1995). Han var om nogen en spændende vild krabat. Når han kom galt af sted og var indlagt med brækkede ben, knækkede ribben og det der var værre, fik han udgangsforbud fra hospitalet. Men sekundet efter han var kommet tilbage på stuen var han i tøjet igen, for han skulle jo køre racerløb dagen efter. Under 2. Verdenskrig fløj han for Royal Airforce og modtog flere ordner for sin helteindsats. Morian tog flyvercertifikat i 1935 , og meldte sig under 2. verdenskrig til Royal Air Force RAF. Han  deltog i bombetogter over Tyskland. Morian fløj kendte typer som Hurricane, Tiger Moth og Spitfire.

Jeg kom også et par gange op at flyve med Morian, men det virkede lidt som om det kedede ham. Jeg husker én gang, hvor han havde fået øje på noget spændende nede på jorden. Da fløj han rundt og rundt og rundt og rundt over stedet indtil han havde fundet ud af hvad det var der skete dernede. Der var også nogle i byen der indsamlede underskrifter for at få flyvepladsen nedlagt - det larmede for meget, var argumentet. Morian Hansen flyttede sin flyveskole til Tune Flyveplads. Den 31. december 1980 lukkede Skovlunde Flyveplads. Selv i dag savner jeg Skovlunde Flyveplads - især når der var udstillinger i hangaren. I virkeligheden larmede en VéloSoleX nok mere. Jeg købte senere selv en brugt 'velo' som jeg kørte til seminariet på - ingen klagede over støjen.

Læs mere om Morian Hansen .

I træningsdragt ved hoveddøren - og med en gavl fra Ringtoften i baggrunden. Lejlighederne lå på den anden side af S-toget og jernbanen.

 

Fodbold og SIF

Mine unge år handlede ellers utroligt meget om fodbold og fodboldklubben Skovlunde Idræts Forening, SIF. På et tidspunkt var vi en gruppe drenge der fik vores egen lille fodbold-klub med den noget ældre Bjørn Strange som træner. Han blev senere lærer. Jeg er sikker på, at kimen til at ville undervise og lede - at være lærer er jo i sig selv et lederjob, hvor mange kendte lederkompetencer er nødvendige - vil afsløres allerede tidligt i ens liv. Det fleste og væsentligste lederkompetencer er medfødt.

Der blev også spillet meget fodbold på græsplænerne mellem Lilletoften og Ringtoften. Så længe der ikke var sne eller frost spillede vi fodbold dér.

En eftermiddag den 22. november 1963 havde jeg spillet fodbold derovre og da jeg kom hjem derovrefra, sad min far og hørte radio. Kennedy er blevet myrdet sagde han straks med tydelig uro i stemmen video. Mon ikke vi er mange der husker hvor de helt præcist befandt sig den 22. november 1963 og husker mange af de begivenheder der fandt sted omkring denne dag. Jeg glemmer det ikke - ligesom begivenhederne den 11. september 2001 video.

Der var mange gode fodboldspillere i Skovlunde: Birger og Eigil Lind, Ove Christensen, Kaj Petersen, kaldet 'Kalke' og som spillede for Ballerup, desuden Mogens Fog, som blev professionel, og mange andre. Ét af de største drible-talenter jeg har stået overfor dengang var Steen Christensen, kaldet 'solo'. Jeg lyver lidt, for han var absolut det største talent!  Han boede i Lilletoften dengang i 1963-65 og han fintede os skeløjede,  rundtossede og hjulbenede så man til sidst kunne steppe i en gulvspand. Jeg har aldrig selv været udsat for en spiller der i dén grad kunne 'snøre' andre så grundigt som han kunne på en lille bane. Hans nærmest hurtige, drilske og tekniske spillestil gjorde ham til en 'konge' i indendørs fodbold eller på plænen hvor 10-12 drenge ofte spillede mellem to håndboldmål. På de store baner med en mere fysisk pågående spillestil, havde han ikke de samme muligheder.

Jeg har aldrig været ked af at blive fintet ud af banen - heller ikke i badminton - bare jeg gjorde mit bedste for at 'læse' spilleren, så er det OK. Jeg var selv lidt af en tekniker i fodbold, men ind imellem blev jeg bestemt selv snøret helt ned i sækken... Heldigvis lever 'solo' endnu og kan forhåbentlig tænke tilbage til dengang 'han var konge' i Skovlunde.

SIF-Junior holdet havde mange fine spillere.

Herover: Juniorholdet der i 1963 blev kredsvindere. Bagest fra venstre: Ole Hupfeld, Poul Erik Pedersen, Per Christensen, Steen 'solo' Christensen, Carsten Dellgreen, Arne Fünbo (træner). Midten: Peter Ankjærgaard, Frank Brrun, Finn Strange. Forrest: Tom Kristensen, Jan Linding og min fætter Steen Hvidtfeldt. 

 

SIF - Skovlunde Idrætsforening - med gøjl, Gitte Hænning og Birthe Wilke

I slutningen af 1950'erne lå fodboldbanen tæt på Skovlunde Flyveplads og Gadekæret. Banen lå ved siden af en gård og når der skulle trænes eller spilles kamp måtte spillerne klæde om i den gamle grisestald, der bestemt lugtede af sur mandesved, gylle, grise og det der var værre. Jeg husker tydeligt lyden af fodboldstøvler når senior spillerne kom trampene over gårdspladsen der bestod af cement og natursten. Der var ingen toiletter, men der var buske og træer i et bredt bælte omkring banen...

Omkring 1960 havde SIF et stort 'gøjl' i Gl. Skovlunde hvor Gitte Hænning (f. 1946) kom og sang mens Pariserhjulet drønede rundt på den store plæne. Hun gjorde godt indtryk og jeg nød hende kun et par meter fra hendes hvide ben og tynde sko. Man gjorde et stort nummer ud af, at der var et Pariserhjul. Jeg kom nogle gange frem og tilbage ved at sidde bag på en knallert. Desværre var udstødningen ikke beskyttet, så jeg brændte mig godt og grundigt på det brændvarme metal. Mange unge kærester var der også og nogle af dem trak senere ud i bæltet med de føromtalte buske og træer.

En af de populæreste sangerinder sidst i 1950'ernes Danmark. Birthe Wilke.Et par år senere var Birthe Wilke (f. 1936) der var hovednavnet på scenen. Det foregik i Skovlunde Skoles skolegård omkring 1961-62. SIF-formanden spurgte mig om jeg ville overrække blomster til Wilke efter hendes optræden og trykke hende i hånden. Jeg sagde med det samme 'ja tak'. Jeg syntes godt om hende, selv om jeg godt vidste, at det var popmusik.


Birthe Wilke havde en flot stemme, men min familie var ikke vild med hende. Min far jo udelukkende til jazz - og absolut kun jazz. Vi tre brødre var til rock'n'roll med Elvis Presley og Cliff Richard. Formanden, Arne Larsen, gav et par sodavand for besværet. Men det bedste var, at mine forældre forærede mig et nyt sæt fodboldtøj i de obligatoriske gule og hvide farver. Min far sagde til mig, at når jeg havde trykket Birthe Wilke i hånden, så skulle jeg hurtigt vaske den.... Han havde ikke meget til overs for popmusik.

 

Vigtig båndoptager

I huset på Annavej 24 var mine brødre og jeg alle vilde med Elvis Presley, mens min mor var til Fabian, - en blød popsanger med flot hår. Selv foretrak jeg Ricky (Rick) Nelson, hvis det absolut skulle være country-pop-rock stilen. Dette er beviset på, at mine musik gener alene kommer fra min far. Heldigvis har jeg også fået rigeligt arvemasse fra mor som døde i 1965 da jeg kun var 14 år. Jeg har heldigvis kun gode minder om mine forældre.

Jørgen fandt på at rense alt tapetet ned på sit værelse og derefter tapetsere det med musikbilleder, artikler og billeder fra forskellige aviser, ugeblade og popblade. Det var lige fra fra gulv til loft. Man kunne stå og læse om Elvis, Little Richard, The Kinks, The Beatles, Downliners Sect, Rolling Stones, Them og mange andre. Men ikke The Shadows - de var for pæne og 'friserede'.

Allerede fra starten af 1960'erne hørte vi daglig pigtråds/beat/pop musik på pladespilleren. Vi hørte 'pirat-radio'. Både Radio Luxembourg og Radio Mercur - der var også andre stationer som 'Radio Caroline' og 'Radio London'. Og mine to ældre brødre optog næsten alt på deres Grundig eller Eltra båndoptager. De nåede ikke altid at slukke inden speakeren kom. De betød, at jeg altid kunne høre om hvem-hvad-hvor-hvornår informationen om numrene. På den måde fik jeg fyldt en masse popviden i ho'det, uden at røre en finger...

Bendixen's Danseskoler

At danse med en køn pige... jeg har vist lige opdaget fotografen. Afdansningsbal i KB Hallen var lidt af et udstyrsstykke.Det var på samme tid, at vi gik til dans. Hos Bendixen, naturligvis. Frode og hans hustru Karen Bendixen var den store kulturelle og muntre bastion på danseskolen samt ved de store, festlige årlige 'Afdansningsbal' der blev afholdt i KB Hallen.

Karen var en køn og utrolig sød dame som jeg altid fortalte farverige og utrolige historier. 'Er det rigtigt, Peter? Passer det virkeligt Peter?' spurgte hun altid, når jeg næsten gik Baron von Münchausen i bedene med utrolige historier.

Men hvad gør man ikke, for at komme i kontakt med et fruentimmer der både var moderlig smuk, vanvittig sød og tilmed blond? Måske var det mit første forsøg på at forføre en 'dame', men hun syntes åbenbart at Frode var mere erfaren og spændende end mig.

Danseskolen var vist et lille kulturløft for mange børn og familier - her er jeg på gulvet med min partner.

Årets højdepunkt - afdansningsbal hos Bendixen. Prøv at gætte hvem der står på scenen yderst til venstre...

 Højdepunktet for Bendixen's Danseskoler i Ballerup Kommune var helt sikkert det årlige' Afdansningsbal' der ofte fandt sted i KB-Hallen på Peter Bangs Vej, Frederiksberg.

Jeg må have været meget opmærksomhedssøgende for på billedet til venstre har jeg stillet mig op på scene. Gad vide hvad der sker i hovedet på sådan en lille knægt. Det har sikkert været spændende at være med til så stor en fest.

Ved én af indtogsmarcherne var det endda vores nabos store dreng, Ebbe Staugaard, der spillede den populære 'Oh, Mein Papa' rigtig flot på trompet. 

 

Men der skete også noget lokalt på danseskolerne. Jeg kan langt fra huske alt, men billedet herunder var vist til et fastelavn arrangement, hvor man i starten skulle være klædt ud og senere have sit normale dansetøj på..

Lilli gik på samme tid også i Ballerup på Bendixen's Danseskole - der havde afdelinger både i Ballerup og Skovlunde. Hun fik også Karen som danselærer og huskede hvordan Karen altid roste pigerne for deres tøj og dans. De følte sig som små prinsesser.

Danselokalet hos Bendixen i Skovlunde lå oven på Brugsen eller Hovedstadens Brugsforening som det vist hed dengang.Jeg husker de første år som absolut kedelige, men da jeg blev 12-13 år og var begyndt at se lidt mere interesseret på pigerne, blev det sjovere - især med med jive og jitterbug.

Jeg husker Frode Bendixen for hans glæde over datidens popmusik der var super god at danse til. Når der skulle være gang i den var det jitterbug og jive dans hvor han spillede numre som f.eks. Manfred Mann med Do Wah Diddy - Suzie med  Johnny Loves Me og ikke mindst Beatles med mange forskellige som f.eks. Twist And Shout.

Den betydning Bendixen's Danseskole fik for ungdommens liv i Ballerup Kommune var stor. Da kommunen udarbejdede en 'Ballerup-Krønnike'på flere DVD'er, blev én af DVD'erne specielt dedikeret til Bendixen's. På samme tid som danseskolen var ved at få åndenød, nedlagde kommunen Kulturkroen. Der kom et vakuum i kommunens musik og kulturliv der ikke er blevet meget bedre siden da.

 

De næste to fotos herunder er gengivet med tilladelse fra Finn Bendixen. Tænk, Finn's onkel var selveste Gunnar "Nu" Hansen.

Karen i spidsen for sine piger. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Karen Bendixen i flot kjole og i spidsen for sine piger og drenge

 

 Karen, Frode og sønnen Finn Bendixen i hyggelig snak.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Mange år senere: Karen, Frode og den nu langhårede søn, Finn Bendixen

 

Dirch Passer i træet - stamtræet

Da jeg var dreng havde vi en masse singleplader med skuespillerne Dirch Passer og Kjeld Petersen. Der var mange titler som 'That's How Jazz Was Born', 'Kanonkongen', 'Hul i spanden', 'Karl Nielsen', 'Hos tandlægen', 'Moder Sol', 'Sommer i Tyrol' og snesevis af andre sjove klassikere. Det er lige før jeg vil sige, at disse sketches, sange og monologer var ét af de mest kulturbærende elementer i mine drengeår. Vi kunne alle teksterne udenad - til gengæld havde jeg svært ved at lære salmevers, som man stadig skulle i skolen dengang.

Dirch som Carl NielsenMMed hvaaaaaaa skal jeg sliv' den, kære Lisbeth....in far sagde på et tidspunkt, at vi var i familie med Dirch Passer, men jeg fandt dengang aldrig ud af hvordan vi var i famile med ham - og han kom jo aldrig til julefrokosterne.

Der er heller ikke nogen af os der har arvet blot en lille decimal procent del af hans geniale humor og evne til at kommunikere via mimik og hele kroppen. Hans evne til selv at læse andres kropssprog og mimik var lige til 'Alfred Nobels HUMORIST PRIS' - ja, hvorfor er der egentlig ikke en sådan pris. Der er jo intet mere livgivende for alle mennesker i hele verden end det at grine!

Slægtstræ

Min ældste bror, Erik Krog - der i dag bor på Bornholm, fik til gengæld senere lyst selv til at 'udforske' familiens stamtræ eller slægtstræ. Det viste sig dog, at det var der andre i familiens yderkreds der, længe inden da, allerede havde gjort. Og derefter  udviklede der sig en endnu større slægtsbog.

Grundlaget til slægtsbogen, blev skabt i 1941, da bogen "Stamtavler over Danske Slægter Fich" udkom. Efter at have studeret bogen, blev det klart for mig, at Dirch Passer's morfars bror er den samme som min fars mormors bror. Denne nøgleperson i slægtstræet hedder Lars Jacobsen Fich (1842 - 1922) og umiddelbart kunne man tro, at der ikke var langt fra Peter Krog til Dirch Passer - men når først man ser alle de andre navne i slægtstræet, så er der meget langt fra lille mig og til store Dirch. Men pyt! .... for oven over alting, stråler Moder Sol

I al fortrolighed skal jeg dog lige nævne, at jeg ikke selv går op i slægtstræer. Det er sikkert en god fritidsbeskæftigelse, men jeg ved ikke hvad jeg skal bruge det til. Mange fadderskaber handler også kun om hvad der står i kirkebøgerne - længe før der var noget der hed DNA-tests.

Men hvis vi ikke kunne grine ad Dirch's monologer, så var der en anden der kunne få os til det. Han hed Robert Felix Larsen og talte 'sort' med Dirch. Robert snakker sort - kommunikation på højt plan!

 

Alle fire søskende på Bendixen's danseskole. Jeg er den mindste med lyst hår og butterfly.Fjernsy, Seksdagesløb, Familiepop og Rock'n'Roll

Min far var 'tosset' med cykelløb og omkring 1960 ville han have fjernsyn fordi han som gammel cykelrytter ville se Seksdagesløb. Det var dengang det foregik i Forum i København og de bedste ryttere hed Kay Werner, Evan Klamer og Palle Lykke - artikel.

TV handlede i 60'erne ofte om gab-gab sovepillen Perry Como og selv lederen af 'the rat pack' producerede gab-gab TV-shows,Frank Sinatra (1915-98). Men min far var vild med ham. Jeg tog både far og Sinatra til nåde senere og fik et tåleligt forhold til ol' blue eyes, bl.a. fordi han indspillede et fedt livealbum med Count Basie's orkester.

Jeg og mine to brødre var alle til Elvis, men Erik kunne også godt swinge hofterne til Cliff Richard & The Shadows - f.eks. til numre som 'Move It' og 'Mean Streak'. Jørgen og jeg gik især op i at have Elvis frisure - den såkaldte "Fresh Fish Special" som Elvis kalder den i filmen Jailhouse Rock. Senere blev 'Fresh Fish Special' også titlen på en Robert Gordon LP fra 1978.

To flotte piger på vej til Herlev Bio på min fødselsdag

Vi gik tit i biografen dengang i starten af 1960'erne.  Det var Ballerup Bio eller Herlev Bio. Jeg så ungdomsfilm som f.eks. 'Loving You' med Elvis Presley - på dansk hed den 'Den Gyldne Guitar' - eller så James Dean 3-4 gange i 'Øst for Paradis' og mange andre film.

Der var også en film der hed  Some People som var en af de første ungdomsfilm der blev rigtigt populær i Danmark. Musikken var af og med Jet Harris der en tid spillede bas i gruppen The Shadows. I det hele taget blev der nu indspillet en hel del musikfil for unge mennesker, især i USA og U.K.

Jeg tror det var til min 13-års fødselsdag at jeg havde dristet mig til at invitere to nabo-piger med for at se Cliff Richard filmen The Young Ones. Min klassekammerat Flemming var også med, så måske var dette min første rigtige 'date'?  Da jeg så Birthe Gram til venstre og Heddie Walther til højre var jeg lige ved at gå bagover af benovelse. Det var med touperet hår og fineste dress. Her står de i forhaven til familien Gram's hus på Annavej.

 

Min kreative bror

Jørgen (1946-2015) var den næst yngste af os fire søskende. Han fik rigtigt mange kreative og kunstneriske gener fra naturens side. Men også matematiske - og IT-datalogiske skulle det senere vise sig. Da han var dreng stod den på tegning og byggeri af mindre skibe eller både i papmache der blev tjæret så båden ikke sank når den blev afprøvet i Gadekæret i Gl. Skovlunde. Jeg husker det som var det i går. Senere blev det til noget mere teknisk indenfor grafisk kunst - f.eks. silketryk -  og Jørgens godhjertede lærer på Skovlunde Skole, Heinrich Kjær, sagde altid 'Jørgen og Kjær, klarer alle skær'. De blev tætte venner i nogle vigtige skoleår. Det var dog slet ikke alle elever der kunne lide Kjær - sådan er det jo ofte når man er lærer, men det må man lære at leve med.

Selv 60 år senere kunne Jørgen finde tid til at bygge nye og større modelbåde samt sætte dem i søen med største glæde og fornøjelse - se fotoet herunder fra kælderen - næsten som første gang han prøvede det, men nu blev det også med fjernstyring. Det er vigtigt at have en masse sunde interesser og det tror jeg vi alle tre brødre har haft meget af på hver vores måde.

Jørgen kan stadig få tid til at bygge modelskibe blandt mange andre interesser. Flere journalister har faktisk skrevet om det. 

Se denne video. Om selve arbejdet med modelskibe, se denne video og denne video

Jørgen blev først dekoratør ved en uddannelse på Bergenholz Dekorations fagskole og blev på et tidspunkt ansat på Det Kongelige Teater hvor han arbejdede med kulisser. Senere valgte han at komme ud at sejle. Til sidst tog han en typografuddannelse. Jørgen kom bl.a. til at arbejde som typograf på Einars Prent i Tórshavn på Færøerne som min ældste bror Erik gjorde det før ham. Ligesom det også skete for mig, tog det en del år for Jørgen, at 'famle' sig frem til det der var mest interessant.

Her kan du se mange flere videoer og modelskibe, lystfiskeri og styrketræning som Jørgen har produceret.

I sin voksne alder tog Jørgen senere en Informatik uddannelse på Niels Brock som betød, at han kom til at arbejde med databaser og IT-programmer.

 Ung Jørgen med langt hår!Musikken fyldte altid en stor del hos Jørgen. Først Elvis Presley - som han nærmest forgudede - og senere blev det bl.a. britisk r&b og pop. Han forsvandt dog hurtigt hvis det var jazz, klassisk musik eller opera - helt ligesom hvis det var Erik.

Jørgen havde uendeligt mange kreative og sportslige interesser igennem hele livet. lystfiskeri (Vallensbæk), styrkeløft, vægtløftning, modelskibe, tegning og kunstmaling, IT, databaser, styringssystemer, cykling, foto, organisations- og foreningsarbejde og meget meget mere.

 

I folkeskolen var Jørgen en tid fritaget for gymnastik - jeg tror ikke han brød sig om stilen med at alle skulle gå i række - og slet ikke nogen form for boldspil. Han blev dog senere i livet både træner i og formand (og Æresmedlem) for Videbæk Styrkesport - og hvis jeg ikke husker forkert, har han faktisk selv været Danmarksmester et par gange i styrkesport.

 

 Både vægtløftning og styrkeløft var Jørgen god til. Her i sort tricot.

 

Jørgen var gift fire gange og havde mange kærester gennem livet. Jeg er sikke på, at den bedste tid for ham var de 10 år han fik med Gerda Green, inden han døde. Han fik fire børn og havde mange 'pap-børn' eller det der ligner. Alle hans egne biologiske børn havde 4 bogstaver i navnet. For at holde styr på navnene på de børn der kom til senere hos tidligere ægtefæller var der et system som muligvis var opstået tilfældigt: alle børn med navne med fire bogstaver er på Jørgens side. Alle navne der starter med D eller A er på Elisabeths side - Jørgens første kone. Det betyder f.eks. at navne der starter med D eller A men som ikke er på fire bogstaver er Elisabeths men ikke Jørgens.

Alle børn- både indenfor og udenfor ægteskaberne - kom ofte med på fisketur og så glemte man alt omkring sig og nød naturen og livet. Jørgen elskede at fiske og var primært til medefiskeri.

Jørgen som lidt yngre udgave med langt sort hår ved sin yndlingsbeskæftigelse - at fiske. Jørgen dyrkede primært medefiskeri og satte meget ofte fisken ud igen. Hans drenge ville dog altid spise fisken om muligt ved en grill. Jørgen havde produceret en lokket kasse som en 'stol' hvor alt det væsentligste udstyr var i.

Jørgen elskede også at rejse. Som ung var han ude at sejle med fragtskibe og kom selv Jorden rundt - f.eks. til Japan som han var meget betaget af.

Jørgen som en moden mand med gråligt hår ude at medefiske.Hans største drøm var at kunne tage på en sejlbåd tur Jorden rundt et års tid med sin nærmeste familie. Det skete dog ikke, men mindre kunne også gøre det.

På en cykeltur den 22. januar 2015 hvor Jørgen skulle ned for at træne et hold i styrkeløft i Videbæk, fik han et slagtilfælde (apopleksi) og døde da han faldt til jorden i et sving mens han stadig holdt fast på cykelstyret.

Det kom som et chok for os alle. Jeg savner ham forfærdeligt. På mange måder var jeg altid tæt på Jørgen selv om vi boede langt fra hinanden. Han blev født den 12. september 1946 og blev 68 år. Et stort tab for mange mennesker som han havde kendt og hjulpet. Jeg er sikker på, at der er utroligt mange der savner ham og vil savne ham i mange år frem. Jørgen vil altid være i mit hjerte.

 

Se denne nekrolog:  Artikel fra Dagbladet Ringkøbing Skjern

Jørgen med slips og jakke - ikke noget man så tit. Det må være i anledning af dette foto med hans hustru Gerda.Da jeg var en lille dreng spillede jeg rigtigt meget fodbold og alt handlede simpelthen om fodbold. Jørgen gav mig en læderfodbold i fødselsdagsgave, selv om han ikke selv tjente penge. Det glemmer jeg ham aldrig for. Han havde rigtigt mange bløde sider i sin personlighed som jeg ikke kunne stå for. Samtidig var han ofte fåmælt eller resigneret når man talte om personlige forhold - måske for at beskytte sig selv.

 

Jørgen var en rigtig god bror for mig, måske fordi han altid var så intens, passioneret og afsmittende begejstret for mange ting. Han var sorthåret i mange flere år end jeg var. Vi troede at han farvede sit hår - ligesom Elvis gjorde det - men nej, han havde sit ægte sorte hår i meget længere tid end os andre.

 

Ferier og rejser

Jørgen og min far med mig i midten i Gilleleje-sommerhuset. Plysset til lejligheden.Nogle gange lånte min far et sommerhus i Gilleleje. Faktisk lånte han det flere gange lige fra jeg var ganske lille. Vi kørte der dertil dels i et lukket 'folkevognsrugbrød' men da der ikke var plads til os alle, tog de ældste cyklen - har jeg fået fortalt. I området kunne vi bade og nyde det solrige skov og strandliv. Sommerhuset var måske en anelse primitivt, men det var skønt. Jørgen havde altid en masse Illustrerede Klassikere med - men jeg kunne endnu ikke læse, så jeg 'læste billeder'. Køkken-tjansen var mor og storesøster Inger. Egentlig ved jeg ikke rigtigt hvad far lavede. Men det var jo også i 1950'erne hvor 'mænd ikke kunne lave mad eller gøre rent'.  

Tre gange til Mallorca
Et par år senere, da jeg var 12 år, tog min mor mig med på en rejse til Mallorca. Fem timer i et propelfly hvor alle måtte ryge - jeg glemmer det aldrig. Jeg har hele mit liv vidst, at jeg aldrig ville ryge, så al den røg i maskinen havde næsten taget livet af mig. Det var en befrielse at komme ud af flyet på Mallorca hvor det lige havde regnet og alt duftede. Jeg har aldrig selv røget aktivt, men tænk hvor meget passiv rygning man kan blive udsat for som barn.  Jeg så endda en sorthåret ung eksotisk spansk pige som så helt interessant ud. Hvad var dog dette for en ny verden? Jeg nød turen og husker at jeg hele ferien legede med nogle amerikanske drenge der lærte mig en del engelsk, lige inden Beatles overtog som min engelsk-underviser.

Yderligere et par år senere var det min far der tog mig med på en ferie til Mallorca. Vi boede på 'Hotel Emperatiz' lidt vest for Palma de Mallorca. Det var også en dejlig tur og jeg drømte for alvor om at rejse på egen hånd fordi min far lejede bil så vi kom rundt en masse steder. Da Lilli og jeg i 1969 selv rejste alene til Mallorca - min 3. rejse dertil - lejede vi også bil og jeg glemmer aldrig naturen, bjergene og udsigten på den vestlige del af øen når man kom op til steder som Valldemossa og Banyalbufar - fantastisk!

Ved stambordet på Hotel Emperatiz, Mallorca

Når det drejede sig om ferie var der ellers en Danmarks-tur som Erik, min far og jeg var på over 14-dage. Den var på mange måder enestående fordi vi kom hele vejen rundt. Jeg så 'fænomenet' i Skagens Odde og Grenen hvor Skagerrak og Kattegat mødes, vi kom f.eks. til Grenaa og Sønderborg hvor vi boede på missionshotellet Hotel Ansgar  og vi så Dybbøl Mølle.

Far i trygge rammer - hjemme ved sin 'gravide rulleskøjte'.Erik kørte folkevognen, KB 38.784. Denne gang var det dog  'den gravide rulleskøjte' eller 'boblen' som den også blev kaldt. Far var ved at tage kørekort selv - han havde militær-kørekort under krigen, men det gjaldt ikke mere. Han fik dog lidt træning på turen, for da vi kom til Knuthenborg Dyrepark på Lolland kørte far rundt et par kilometer i området - men han havde glemt at slippe håndbremsen! Erik var meget diplomatisk...

Det var en tur jeg ikke glemmer, bl.a. fordi jeg senere skulle til Sønderborg Slot med min klasse på lejrskole - så jeg overraskede alle ved at vide en masse om slottet og billederne på væggene, bl.a. det var en rytter på en hest ser ud som om han rider direkte imod dig - uanset om du stiller dig til venstre eller højre for billedet.

Den vestvendte del af huset i arkitekttegning.

 

Skoletiden (2) - de ældste klasser

Chr. Sloth - skolens meget populære skoleinspektør.Jeg gik hele min skolegang på Skovlunde Skole der lå på Torvevej. Bygningerne ligger der stadig, men i 1991 blev skolen nedlagt og de stadigt færre elever på Skovlunde Skole blev flyttet til Lundebjergskolen. Skolebygningerne anvendes nu til andre formål. Man husker altid de fleste af de lærere man havde, men på Skovlunde Skole tror jeg især man husker skoleinspektøren Chr. Sloth.

Chr. Sloth fortæller om sin første ansættelse i kommunen (Måløv Skole) 

 


Skovlunde Skole var en skøn skole og jeg tror at alle elever og lærere savner skolens gode og populære inspektør, Chr. Sloth. Han havde alle de kvaliteter man kunne drømme om. Det var ham der lærte mig min første sang på engelsk udenad. Det var 'Molly Malone' eller 'Cockels and Mussels' som den også kaldes. Læs teksten her. Det klarede han i en vikartime. I en nekrolog skrevet i januar 2000, står der bl.a.: 

"... Christian Sloth gav skolen en særlig identitet via sin menneskelighed, varme og humor. Han var medarbejdernes loyale fortaler og elevernes helt specielle advokat, idet Christian Sloth kendte hver eneste elev ved navn, og det på et tidspunkt, hvor skolen havde henved 1.300 elever. (....)  Christian Sloth havde stor respekt for det enkelte menneske og formåede ved sin personlighed at uddelegere ansvar og få progressive ideer og evner til at blomstre. Hans fortælleevne og humor var legendarisk. Ved alle festlige lejligheder havde Christian Slot 'en historie i ærmet', som blev fortalt med stor underfundighed og et særligt jysk lune. Denne evne gjorde også hverdagene lysere, idet Christian Sloth havde blik for de skæve vinkler og for det 'at være et menneske' - midt i en turbulent tid med mange og store udfordringer. I sit virke personificerede Christian Sloth skolen. Han var et hjertevarmt, vidende menneske, en stor personlighed, som kom til at betyde meget i vores liv, og hvis livsvisdom vi øste af og forsøgte at anvende i årene, der fulgte."

Min klasse med alle de gode klassekammerater - desværre døde høje Arne ved knallertkørsel - og til venstre for ham, 'Bernardo', der nu også er død. Bagerst fra venstre: Niels-Jørgen, Egon Castello, Ole Arent, Jørn Schiøtz, Arne, Bent (Bernardo), Finn, Birger; Midten: Susan, Annette, mig selv, Egon, Flemming, Poul Tofte, Gurli og lærer Birthe Skjolding; Nederst: Pia, Hanne, Elisabeth, Jette Munck, Jette Bjørner, Anni, Merete, Ilse, Gitte og Lonnie.Da min mor døde i 1965, mens jeg gik i 1. real klasse besluttede jeg selv - før mine lærere gjorde det - at gå 1. real om. Der var lidt for meget rod og kaos i mit liv dét år hvor mor døde, vi havde vores popklub, gik med piger, jeg spillede i beatorkester - og desuden var jeg én af de yngste i klassen - jeg kan lige nu ikke finde på andre dårlige undskyldninger...

Det var ærgerligt, for der var så mange gode kammerater jeg havde kendt siden 1. klasse. Alle var kernedanske, dvs. dengang var der ikke noget der hed 2. generations indvandrer eller sådan noget - se billedet fra da jeg gik 7. klasse med klasselærer, Birthe Skjolding, der aldrig havde en sygedag.

Jeg gad vide hvordan klassens liv havde udviklet sig, hvis der dengang havde været 3-4 indvandrer elever også, f.eks. fra højsletten i Tyrkiet, Somalia eller ex-Jugoslavien. Og hvad med forældremøderne? Nej, det er en stor udfordring at arbejde som folkeskolelærer i dag, ikke mindst fordi den såkaldte inklusive pædagogik i virkeligheden mest drejer sig om at spare penge til specialundervisning. Privatskolerne har det helt anderledes og ofte sender de ressourcekrævende elever tilbage til folkeskolen.

Men hvor er alle mine gamle klassekammerater i dag? Susan Madsen, Jette Munck, Elisabeth Helstrup, Jette Bjørner, Lonnie Sewohl, Bent (Bernardo), Flemming Hansen, Egon, Ole Arent, Jørn Schiøtz, Poul Tofte og alle de andre? Jeg står i midterrækken som nr. 3 fra venstre og har heldigvis fået facebook kontakt med nogle af dem - flest piger....

 

En stormende forelskelse i juni 1966

På dette tidspunkt, i midten og slutningen af 1960'erne, holdt jeg flere gange sommerferie på Femø, nord for Lolland. Nogle år senere var der kvindelejr og Jazz Festival på øen - så det var jo næsten som at komme i Paradis...

Men 1966 var nok det vigtigste år for mig på flere måder. Lørdag den 4. juni 1966 blev jeg kæreste med Lilli Jønsson, der boede på Ågerupvej i Ballerup. Den dato er vigtigere end bryllups-datoen synes jeg, fordi en bryllupsdato blot er en dato man aftaler - men for mig var den 4. juni ren magi. Men i sommerferien 1966 skulle Lilli til Bornholm med sin søster og en veninde og jeg havde aftalt at tage på teltferie til Silkeborg med min klassekammerat Mogens Kanstrup. Lilli var dog heldigvis med da min far kom over for at køre os hjem igen.

Min far og Lilli i sommeren 1966 på en campingplads i Silkeborg

Og på musikfronten skete der mere end nogensinde, syntes jeg. Simon & Garfunkel udsendte 'The Sound of Silence'. Beatles udsendte "Revolver" i august måned 1966 og Spencer Davis Group udsendte "Autumn '66" der betød at jeg interesseret i blues, soul og R&B.

I det hele taget udkom der så meget musik på single og LP som har fået betydning for mig senere - se  Billboard 1966. I det hele taget blev 1966 det år hvor rockmusikken udviklede sig mest.











Femø - et miljøskifte og et anderledes liv

Jeg tror også, at det var i 1966 at jeg kom på Femø første gang. Min faster, onkel og deres søn, min fætter Sten (Krog Clausen) havde inviteret. De havde et sommerhus der lå helt ned til stranden for enden af 'Kongevejen'. Det var dengang hvor der stadig lå et rigtigt ægte mejeri på øen. Alle på øen havde en mælkejunge som man fik fyldt op med rigtig 'gammeldags' mælk fra mejeriet, dvs. med fløde på toppen. Nogle år senere overtog vi selv en mælkejunge i zink som vi har den dag i dag.

I starten af 1970'erne var Lilli flere gange med på Femø og vi fik snart lyst til at købe et hus på øen. Det skete i 1974 og blev et fiskerhus nede ved havnen som vi af kommunen fik lov til at anvende sommerhus. Vi havde det frem til 1978 hvor vi købte vores første hus i Gl. Ølstykke hvor vi fra 1978-2011 nåede at købe og sælge tre huse i alt. I 2011 stoppede vi med at arbejde og flyttede til Grækenland - se her.

 

Morten og Lilli foran vores fiskerhus ved havnen på Femø. Copyright (c) Peter Krog. krogfamilien@gmail.com

 


Fodboldturnering og skolens lærere

Tilbage til skoletiden: Vi var generelt meget heldige med lærerne: Karl Andersen, Torben Reber Nielsen, Gudrun Løppenthin, Jonna Gøtzsche, Birthe Skjolding (der aldrig havde en sygedag), Irene Carstensen, Ole 'Tjelle' Tjellesen og mange andre. Sidstnævnte var 'træner' for skolens fodboldhold der i 1967 gik næsten hele vejen i Ekstra Bladets fodbold turnering. Æren bør nok især tilskrives Mogens Fog, der senere spillede for AB og blev professionel i Belgien. Og så forsvarsspilleren Tom Nielsen, der var stærk som en okse og søn af tidligere LO formand Thomas 'Vi har sejret ad helvede til...godt' Nielsen.

Jeg står bagest til venstre, og så er det Kurt Nielsen, Mogens Fog, Eigil Lind, Chr. Thormar og 'Tjelle'. I midten fra venstre Per Lau, Tom Nielsen og Jan Bech. Forrest fra venstre: Eigil Hansen, Claus Petersen og John Molbo.Der var dengang også en del lærere der straffede selv mindre forseelser. Et oplagt scenarie var skolegården og gårdvagten der ofte så ting han ikke skulle have set - og så faldt hammeren!

I dag kan man næsten ikke forstå at visse lærere dengang greb til koporlig afstraffelse. Én af dem var sløjdlærer Niels Graby. Han røg pibe og engang var der en dreng i klassen der fandt på at lægge opklippede elastikker ned hans pibe, under tobakken. Tryk og modtryk hænger altid sammen.

Og så var der den gode Ejvind Lundedahl der havde med biblioteket at gøre. Han havde en gammel folkevogn som jeg tror han beholdt og kørte i, i over 50 år! Det var den med den todelte bagrude.

 

Skolefester, elevråd, højttaleravis og musik

Jeg tog realeksamen på skolen. Jeg fik endda den lille latinprøve og brugte 'Mikkelsen's' den blå. Lærte de fleste af de 32 kapitlers oversættelse til dansk udenad samt at kunne sige 'da mihi osculum meae puellae' i håb om, at der var en sød pige der forstod... Men ellers var jeg allerede dengang mest til matematik, musik, engelsk og lidt blandet 'science-fag'.

MEN jeg brugte også en hel del tid på det med musik, fodbold - bl.a. Ekstra Bladets fodboldturnering hvor vi kom i semifinalen, højttaleravis, elevråd og skolefester der blev afholdt i aulaen og hvor der kom kendte danske orkestre - f.eks. de populære Defenders som jeg interviewede til 'højttaleravisen'. Det var dengang skolelederne havde budget til sådan noget.

Jeg husker at jeg spurgte guitaristen Jens Dahl fra Defenders om hvad han syntes om at Stevie Winwood havde dannet en ny gruppe der skulle hedde Traffic og jeg spurgte hvad han forventede sig af den nye gruppe? Få måneder efter havde Jens selv dannet sin egen danske supergruppe Young Flowers der prøvede kræfter med de største udenlandske trio-rock grupper som Cream og The Jimi Hendrix Experience. Winwood kom jo senere selv med i Blind Faith der igen gik nye veje. Min egen oplevelse er, at stort set samtlige danske grupper stadig blev ved med at kopiere fra USA og England. Og hvis man ikke lavede cover versioner af musikken så kopierede man selve stilen. En meget stor del af populærmusikken i Sverige havde derimod stadig rødder i den svenske folklore og spillemandsmusik. Tænk blot på Abba og Benny Andersson.

Pigtrådsorkester

Mon ikke omtrent hver eneste større landsby i Danmark havde mindst 1 pigtråds- eller beatorkester i starten af 1960'erne. Jeg spillede selv med i nogle stykker i Skovlunde, hvor der vist var 5-6 bands der øvede og nogle få spillede offentligt. Jeg forsøgte mig først på bas, så trommer og siden guitar. Vi øvede på Skovlunde Skole i et klasselokale om eftermiddagen efter aftale med flinke Sloth. Den største udfordring var at finde et navn og talte tidligt om hvem der skulle være 'manager'. Vi kaldte os The Caterpillars og spillede numre som 'Shadoogie' (The Shadows), 'Louie Louie'  (The Kinks), 'In the Mood', 'Love Potion No. 9' (The Searchers' version) og den slags. Vi var aldeles ustrukturerede og meget virkede kaotisk. Vi lærte dog hurtigt, at struktur og disciplin var vejen frem for at få det til at fungere. Vi holdt sammen godt et år og nåede at spille hæderligt. Nogle af pigerne i klassen var en smule imponerede. På et tidspunkt var jeg i tvivl om hvad der var bedst: orkesteret eller kæresten?

The Shadows var forbillede for mange grupper i Danmark.Struktur og disciplin var der meget af i et andet band, nemlig The Buccaneers, der øvede i et kælderlokale på Lundebjergskolen, fordi skoleinspektøren, Poul Dam, havde været lærer på Skovlunde Skole og kendte de fleste af os fra 'den gode side'. Jeg var stand-by eller vikar for trommeslageren Tom Kristensen der skulle til at være sanger. Han var især vild med The Kinks

Gruppens repertoire havde i første omgang næsten udelukkende været Shadows numre og alle spillede efter noder! Tænk, de spillede efter noder - ikke engang Paul McCartney kunne noder! Der var en rimelig god guitarist der forsøgte at spille som Hank Marvin.

Gunnar Ebbesen spillede bas og hans solo-indsats i 'Nivram' husker jeg tydeligt - samt at han havde en Höfner bas der var af den type McCartney spillede på. Og så havde han vist købt den af Søren Strømberg der havde spillet i The Danish Sharks. Da de skulle til at spille r&b baserede numre med sang og improvisation, uden noder, så blev det en anden sag. Det var som om, at det var nemmere for dem at spille efter noder end at spille mere frit og improviseret.

Kanon-godt billede af min storebror Erik Krog ved Sønderborg Slot. Et par efter dette foto etablerede vi pop-klubben Centrum Club, der kørte i to år.Jeg blev dog hurtigt klar over, at jeg aldrig ville kunne drive musikken til noget særligt - lysten og begejstringen var der til overflod, men talentet manglede og jeg vidste det godt selv.

De klart bedste lokale grupper i Ballerup Kommune var The Sextons - der fik den store ære også at spille i Hit House på Frederiksberg Allé - The Playmakers, med Skovlunde-guitaristen og sangeren Kai Aabrandt - han blev selvfølgelig også senere skoleinspektør. Kai var først med i 'Boogie Boys' - se mere her. Playmakers skiftede senere navn til The Rocking Chain. Flere af 'musikerne' blev senere skolelærere og gjorde på flere måder en stor indsats på kultur og uddannelsesområdet i kommunen. To af dem var Mogens Bille der skrev den læseværdige bog 'Ballerup i børnehøjde' om byen fra 1957-64 og Kai der i dag spiller i gruppen Når far (farfar) har fri

I Skovlunde var der også et orkester der hed Vat 69 der blev startet af trommeslageren Steen Sørensen i 1965. En af guitaristerne var Niels 'Lillebror' Jensen - dengang syntes jeg han var et af de største talenter i byen. Gruppen eksisterer endnu, men repertoiret er nu også country rock foruden de gamle pop klassikere. 

S-toget fik en station i Skovlunde og mange gange tog jeg turen ind til København for at købe LP'er eller gå til koncerter. Det er morsomt at se denne video om København med speak og musik.

Centrum Club

Min far og Lilli da de hentede mig og skolekammerat Mogens Kanstrup på campingpladsen 'Indelukket' i Silkeborg, 1966Lilli og jeg havde mødt hinanden til et særligt 'bal' i vores popklub, Centrum Club, som jeg havde med mine brødre. Faktisk havde jeg set hende ved sæsonens sidste arrangement i starten af marts 1966, men jeg var så opsat på at se hende igen, at jeg ville have endnu et arrangement, selv om det først kunne blive lørdag den 4. juni 1966 - meget sent på sæsonen og helt imod traditionen som sagde at 'sæsonen sluttede til påske'.

Se denne 'evighedskalender' for at finde en særlig ugedag.

Lilli kom heldigvis også og da aftenen var slut kom vi fast sammen. Jeg kan endda huske, at det var Matadorerne vi havde engageret - ét af deres store hits på den tid var 'Love birds' og det var nok lige hvad Lilli og jeg blev.

Mine klassekammerater fandt hurtigt ud af, at det med Lilli nok varede længere end de normale tre-fire ugers kærsteri... Nogle år senere var jeg igen med på banen - det var med Ballerup Jazzklub hvor vi havde 'jazzfestival' et par gange med 3 bands på samme aften. 

Hypnose på scenen i tumlesalen

Lilli begyndte at arbejde som pædagogmedhjælper efter folkeskolen. Copyright (c) Peter Krog. krogfamilien@gmail.comEngang da jeg gik i 3. real engagerede jeg hypnotisøren Frithiof August, der var far til den senere så populære filminstruktør Bille August (f.1948). Bille August har senere fortalt om sin noget barske barndom, hvor kimen til film som 'Zappa' blev skabt. Frithiof August kunne bl.a. skræmme Bille ved at ringe til de 'små hvide mænd' der ville komme og hente ham, hvis han ikke opførte sig ordentligt.

Skolearrangementet var placeret en eftermiddag lige før sommerferien, hvor godt 300 elever fra skolen fyldte op til sidste cm2 i skolens 'tumlesal'. Det var et fremragende hypnoseshow - i al beskedenhed en kæmpesucces og naturligvis tankevækkende. Hylende morsomt. Temperaturen steg mindst 10 grader indenfor.

At se sine skolekammerater udføre de mærkeligste aktiviteter på scenen i fuldt alvor.... Jeg tror alle der sad der, husker denne eftermiddag selv i dag, over 40 år efter.

Tilbage til rødderne

Annavej 24 - på trappen op til 'gamle' værelse. Tænk, det stod ikke engang klar til mig. På mit værelse hørte jeg nærmest altid musik - allerede dengang.Omkring 45 år efter jeg flyttede hjemmefra, blev Lilli og jeg inviteret hjem til Joseph Rasmussen, hans kone og to små børn - familien er de nuværende ejere på Annavej 24.

Det var lidt bevægende at komme tilbage - især når jeg så hvor uforandret visse ting var. Det gjaldt bl.a. trappen op til 1. sal - hvor der er en halv kælder nedenunder. Trappen og alle trin var intakte som da jeg og min familie boede der og det var lidt magisk at gå op ad trappen igen efter så mange år. Selv om jeg vidste at alle værelser ville opleves små, så var de alligevel fuldstændig som jeg huskede det. Jeg må dog (heldigvis) sige, at der var renoveret for alle pengene, så man kan bestemt sige at huset havde fået en 'makeover' som det hedder i dag - et klart 'facelift'. Men når det regnede og blæsten kom et ganske bestemt sted fra, var der stadig i dag lidt vand der kom ned fra loftsvinduet i soveværelset - lige som for 50 år siden.

Alle mennesker bør have ret til at se deres gamle barndomshjem en gang imellem!

 

 


Annavej 24 , Skovlunde

Da jeg var 18-19 år, efter at være flyttet hjemmefra, blev næsten alle mine billeder stjålet fra et kælderlokale i Skovlunde. Heldigvis har jeg kunnet få scannede kopier fra mine brødre af nogle få fotos. Derfor er det ikke mange fotos fra min barndom og ungdom.

 

Scannet version af den originale arkitekttegning hvor det kan ses, at der er krybekælder mod syd og en rigtig kælder samt en 'halv' 1. sal i den nordlige ende. 

Arkitekttegning af huset på Annavej 24 i Skovlunde

Min storesøster Inger og Annie Sewohl 


Min bror Erik's konfirmation og et meget vigtigt foto for mig. Min far havde besøg af en gammel skolekammerat der hed Max og hans kone. De var flyttet til New York, USA og kom med deres Ford Thunderbird. Inger skulle giftes mens de var her og hun blev kørt i det store 'dollargrin'. Jeg drømte om at komme til New York og ville have sagt ja på stedet hvis de spurgte - de kunne nemlig ikke selv få børn. Jeg står mellem min far og Max og holder dem begge om skulderne. Bogskabet i baggrund står nu på Bornholm hos Erik. Der gik lang tid før jeg ikke længere savnede det skab. Jørgen står til venstre for min far og jeg mellem min far og Max. 

 

... og lidt senere på aftenen 

Min mor 

 

Mor og far, mig og mine søskende

Far som ung typograf 

Mor som ung da hun solgte is i et ishus i Husum eller Brønshøj 

 Zoologisk Have omkring 1955. Min bror Erik husker det sådan: Vi er i Zoo, vor far kom for sent, så vor mor var lidt oppe i det røde felt da han ankom. Fra venstre: Jørgen, Erik, far og lille mig. Mor tog billedet og Inger var vel ude med kæresten?

 Min far var ikke ked af at skulle til selskaber og fest.

 

Afdansningsbal i KB Hallen - jeg står naturligvis på scenen ude til venstre - til højre er det Karen & Frode Bendixen. 

Syvende klasse. Lige før realen. Nogenlunde fra det år ændrede næsten alt i mit liv sig.

 

Min farfar, snedker Jens Peter Jensen Krog (1875-1946)

Min farfar døde fire år før jeg blev født i 1950. Han var en dygtig snedker og var med til at bygge Folketinget. Salen blev indviet i 1918 hvor man afholdt det første møde den 28. maj. Medlemmernes stole er placeret i hesteskoformede rækker med formands- og talerstolen i midten mod ydervæggen til slotspladsen. Til siderne er der loger i flere etager som er fordelt til bl.a. pressen, kongehuset, tidligere medlemmer og offentligheden. Talerstolen er fremstillet af én stor egestamme som oprindelig har været en del af en stubmølle på Møn. Folketingssalen rækker gennem tre etager og interiøret præges af væggenes egetræspaneler og de store stukarbejder på overvæggene og i loftet.  (Wikipedia)

Min farfar, snedker Jens Krog, var med til at opbygge Folketingssalen. Det er måske en af de få gange der virkelig blev arbejdet i Salen ;-)

 

 

Opdateret 26/01/2017

Besøg  
121366