Vi bruger Cookies!     

         
 X     
Peter Krog

Passioneret musik- og rejsenarkoman


Svensk visesang, folklore, pop og jazz

 

I Sverige glemmer man ikke rødderne

Jeg er meget begejstret for svensk musik - lige fra 1700-tallets Carl Michael Bellman over Evert Taube til solister og komponister som Benny Andersson og CajsaStina Åkerström. Det skyldes nok, at de alle har solidt fat i de svenske musikalske rødder.  Liste over svenske musikere

Cajsa StineCajsaStina har løftet svensk visetradition op på et niveau der nemt kan give mig højdeskræk. Enestående stærke tekster, melodier og arrangementer i balance med begge dele. Hendes usædvanligt smukke version af 'Av längtan Till Dig' bliver jeg aldrig færdig med. Hør og se den her. De 'vackraste orden' hænger i luften længe efter musikken er stoppet.

CajsaStina's far, den afdøde visesanger Fred Åkerström (1937-85), gav CajstaStina navnet efter Fredmans første epistel af C.M. Bellman. Sjovt nok har Evert Taube's søn, Sven-Bertil Taube bedst af alle fortolket Bellman.

Naturligvis har visesangeren Cornelis Vreeswijk (1937-87) også været uundværlig. Hans betydning for utallige nordiske musikere kan næppe overvurderes. Tænk blot på navne som Ulf Lundell - Göran Fristorp - Lisa Ekdahl og ikke mindst Sofia Karlsson. Men min interesse for svensk musik startede nok en anelse mere primitivt og alligevel interessant.

Evert Taube tradition

Benny Andersson - denne store svenske komponist er med årene gået hen og blevet – ja, jeg tør næsten ikke skrive det - en ny Evert Taube. Benny Anderssons musik har både et sigte fremad og udad og samtidig har musikken de svenske rødder helt intakte – hør f.eks. hans 'Fødselsdagsvals til Mona' – med Benny på harmonika.

Musikanmelderne har også været fremme med de helt store roser til Benny Andersson – både for hans to spillemandsplader der udkom i 1987 og ’89, for hans musik til musicalen 'Kristina Från Duvemåla' i 1995 og så de CD’er med hans store orkester der udkom i 2001, 2004 og 2007. Alt sammen musik der samler mere end hundrede års svensk musiktradition.

Slutteligt vil jeg minde om Hootenanny Singers som Benny's medsammensvorne i ABBA og mange andre steder, Björn Ulvaeus, var en vigtig del af. I 1974 indspillede Hootenanny Singers LP'en 'Evert Taube på vårt sätt' der kan roses og anbefales enhver der er til Evert Taube. Også svenske Ingvar Wixell og den danske visesanger Erik Påske skal fremhæves for deres indspilninger af Evert Taube's viser.

Benny Andersson - uden Abba

I det nordlige Sverige, i Norrbotten, siger man, at '... hvis man samler 5 mand, så spiller mindst seks af dem violin'. Og Benny fik bestemt heller ikke sine talenter fra fremmede. Han fik som 6-årig sin første harmonika af sine forældre der selv var aktive musikere. Og de første mange år handlede hans musikliv kun om spillemandsmusik. Han gik senere til klaverspil men det kedede ham og som 15 årig gik han ud af skolen og blev interesseret i svensk pigtråds­musik.

I ’65 blev Benny tilbudt at spille el-orgel i svenske Hep Stars og derefter er resten jo Abba-historie. Det var i den tid han lærte Björn Ulvaeus at kende og begyndte at skrive musik selv. Og de to venner holder næppe nogensinde op med at skrive sange sammen.

BAO - Benny Anderssons Orkester

Jeg nærer en afgrundsdyb beundring for Benny Andersson som musiker og komponist. At skrive popmusik med hjertet og på en måde så man ikke mister sine rødder er lige præcis det vi ikke godt nok kan i Danmark. Men det kan Benny. Musicalen 'Chess' var et lille mesterværk. Men i denne forbindelse tænker jeg mest på hans spillemands 'karriere' - både som solist og i 'BAO' der bærer initialerne for orkesterets navn, altså Benny Andersson's Orkester. Den første CD udkom i 2004, dvs. tre år efter orkesterets debut CD i 2001. Der er desuden udsendt endnu en CD i 2007. Musikken spænder fra march, polka, mazurka og vals til schottis, salonmusik og pop. Gennemtænkt og arrangeret af en sand mester og spillemand. Jeg kan også anbefale 'BAO på turné' hvor Benny sammen med en række af Sveriges bedste musikere på området, samt Tommy Körberg og Helen Sjöholm, også kan høres i standardnumre som 'Moon River', J.S.Bach's 'Badinerie' (Suite for Orkester nr. 2), 'O Sole Mio', den romantiske 'True Love' af Cole Porter samt den gamle klassiker '(Det bli'r) Bedre og bedre dag for dag' (Mark Strong, 1924) - med en underfundig løssluppen humor.

Benny Andersson's orkester spiller udelukkende spiller kompositioner af Benny selv som på en charmerende måde blander svensk spillemandsmusik med salonmusik, refrainsang og anden nostalgisk musik hvis rødder meget nemt går 50 - 100 år tilbage i tiden.

Og ikke nok med det. Han har også fået hjælp fra en 'mikrofonsangerinde' der hedder Helen Sjöholm. Hun fik hovedrollen i musicalen 'Kristina Från Duvemåla' der havde musik af Benny Andersson. Rollen som Kristina blev Helen Sjöholms helt store gennembrud i Sverige. Hun er et stjerneskud.

Historien er baseret på Vilhelm Mobergs bøger om de svenske udvandrere i 1840erne især - og det vil sige fra tiden før de svenske jordreformer – en historie om fattige svenskere der ikke selv ejede landbrugsjord som de kunne dyrke og derfor følte sig tvunget til at rejse til 'Guds eget land' og prøve lykken dér. Den handler om en svensk familie fra den lille by Duvemåla i Småland som rejste over Atlanten til Amerika for at finde religionsfrihed, plads og drømmen om guld og rigdom. Men virkeligheden blev ikke altid helt som de havde ventet, for – kan man næsten sige - guldet blev til sand.

I 2004 fik Helen Sjöholm også et gennembrud på film og biograflærredet. Det var i den fantastisk smukke Som i himlen hvor hun også sang 'Gabriella's sang' der tillige kendes som 'Jag vill känna at jag lever'. En himmelsk smuk film fra Norrbotten.

Det var helt tilbage i midten af 1960'erne med pigtrådsgruppen Hep Stars at Benny som knap 20 årig fik fat i Vilhelm Mobergs 4 romaner om udvandrerne som han læste og det blev omgående en stor følelsesmæssig oplevelse for ham. Faktisk skrev han og indspillede allerede dengang en sang der hed ’Træskofolket’ inspireret af bogen. Og temaet dukkede flere gange op i Benny’s bevidsthed indtil han en dag besluttede sig til at den skulle skrives om til en musical - men helt klart med Kristina som hovedpersonen – og ideen var at man skulle fornemme alle de følelser der strømmede igennem hendes sind fra det øjeblik beslutningen om udvandringen var taget.

 

Björn Afzelius

Politisk svensksproget rockmusik vendt mod den næsten rendyrkede kapitalisme i 1970'ernes Sverige, den såkaldte progg-musik, stod i klar modsætning til den strømlinede populærmusik med de populære Abba foran alle. De to mest kendte progg-musik navne var Mikael Wiehe og Björn Afzelius. Egentligt tror jeg ikke, at de selv opfattede sig som progg-musik navne, men sådan var forventningerne til dem - og så skete det jo, at man automatisk levede op til forventningerne.

Jeg interviewede engang Björn Afzelius - jeg mener det var den 30. juni 1988. Det var lige i timerne inden han havde annonceret at det var sidste gang han ville spille 'Juanita' live for et publikum. Alle hans sangtekster findes her.

Første gang jeg hørte Afzelius live var i 1978 i Saltlageret (København) hvor ca. 1200 mennesker modtog ham som en konge og gav ham al den varme og respekt han helt manglede i Stockholm, hvor kritikerne deroppe syntes at han var en gammeldags og kedelig boogie-countryrock kloning uden fremtid.

Musikanmelderne i Stockjolm gav hans solo-LP'er utroligt dårlige 'karakterer' og nogle gav udtryk for at hans musik nærmest var til grin, helt modsat Mikael Wiehes LP'er. Tiden viste at Afzelius' sange og indspilninger havde dybde og holdbarhed. Bortset fra Stockholm, var Afzelius i slutningen af 1970'erne blevet utroligt populær i hele Skandinavien, og ikke mindst i Danmark. Hans bedste sange er nærmest på niveau med nogle af de bedste fra Evert Taube's sangbog.

Björn Afzelius var, som de fleste musikere, altid på farten. Med sine cigaretter og sin notesblok, så han altid kunne skrive ideer ned. Han havde dog ét fast geografisk tilholdssted.

Når Afzelius skulle 'holde fri', var det i Ligurien, Italien. Byen hedder Castelvecchio di Rocca Barbena er byen hvor han havde købt et gammelt renoveret stenhus og ville bo der fast når han trak sig tilbage.

En nat i Ligurien. Vi har prøvet det og vi har meget kort oplevet hvordan Afzelius har haft det i sin lille italienske bjerglandsby. Denne mindesten er placeret så man kunne se den fra hans hus.Jeg tror, at det var hans dansk-svensk-italienske samarbejdspartner og gode ven, Francesco Ippolito, der fik ham til byen. De to havde arbejdet sammen om hjælpe projekter i latinamerika og kunne ofte tænke store tanker sammen i byen hvor Francesco selv fik renoveret og udbygget en garage til fantastisk flot stenhus i flere niveauer og med fantastisk udsigt - næsten som i skotske Glencoe.

Der bor kun omkring et par hundrede mennesker i Castelvecchio og Afzelius fik mange nære venner, bl.a. ægteparret i byens eneste restaurant 'Antica Osteria Alla Posta' der byder på alle Liguriens fristelser.Vi har været der flere gange og mødt flere af Afzelius' venner fra dengang.

 Det bedste og eneste hotel i Castelvecchio - som bestemt kan anbefales til alle - har dog også et køkken der på alle måder er i særklasse. I 'Antica Osteria Alla Posta' fik han hurtigt sin faste plads når han kom der. Björn ville helst sidde med ryggen til væggen så han kunne se hvem der kom og gik.

Der er en utrolig stemning i denne bjergby hvor luften er ren og storbyens støj et ukendt fænomen. Men det tager kun en god halv times kørsel ned fra bjerget mod syd, så er man på den italienske riviera. 

Som bekendt fik Afzelius lungekræft i slutningen af 1990'erne og beboerne i den lille by følte de havde mistet én af deres egne da han døde i 1999. Lige inden sin død skrev han teksten til den smukke sang 'På egna vingar' til sin 19-årige datter, Rebecca: "Så flyg, min älskling, flyg iväg - Känn hur din egen vinge bär - Var som du är, varthelst du går - Det är mitt allra sista råd; Trots att du nu är nitton år".

Vi har to gange besøgt Castelvecchio og byen kan anbefales til alle der nyder romantik og gamle stenhuse. Der er dog kun ét hotel med ca. 10-12 sengepladser. Til gengæld er der ofte mulighed for at overnatte privat.

Byen ligner nærmest et renoveret frilandsmuseum med stenhuse og værelser med kæmpe vælvinger. Man kan spise på hotellet og på en mindre restaurant i byen. Det er en stor oplevelse at opleve nogle døgn i byen, den venlige befolkning men især den 'larmende fred og idyl'. Sidst vi var der, gik vi om eftermiddagen forbi et af de gamle stenhuse hvor de en times tid spillede en række af hans bedste sange.

I dag er der en mindesten med teksten 'Natt i Ligurien' - på italiensk Notte in Liguria - på den lille græsplæne ved kirken med udsigt over de bløde liguriske bjerge, som Björn elskede på samme måde som de bløde bjerge i Glencoe, Skotland. Han har skrevet sange om begge steder.

Mikael Wiehe

En sjov ting er, at Afzelius jo indspillede 'Tusen Bitar' der var skrevet af Anne Linnet og at hans version blev den populæreste, hvilket kollegaen Mikael Wiehe måtte sande på en turné de to havde sammen.

Jeg oplevede Mikael Wiehe live til koncert alt for sent i mit liv. Det var ved Dragør Musikfestival i 2002, dvs. efter Björn Afzelius' død. Hans sange havde i 30 år fyldt en stor del i mit liv, ligesom Björns sange havde gjort det - med og uden Hoola Bandoola Band.

Den 28. juli 2002 - Mikael Wiehe på scenen i Dragør.Det er sjældent jeg ligefrem bliver bevæget ved en koncert, men det skete her. Det var som at opleve en væsentlig del af ens liv påny med sange der var lige så virkelige og synlige som naturen omkring mig.

Sange og fortolkninger kan være meget 'forførende' og Mikael er en fremragende sangskriver.

Jeg vidste ikke - og var ikke forberedt på, at hans sange ville ramme mig direkte følelsesmæssigt  i hjertet, som det skete da jeg første gang hørte ham live i 2002.

Det er min klare oplevelse, at Wiehe er én af dem der er sluppet bedst fra at indspille et album med Dylan-fortolkninger. Jeg tænker på 'Dom ensligas allé' fra 1982 med Mikael Wiehe, Nyberg, Franck & Fjellis. Det er en stærk sag med både punk-rockens energi og den erfarne, modne mands overblik. Mikael Wiehe's diskografi er utroligt omfattende, men et af mine yndlings albums er 'Allt är förändrat' fra 1991.

 

Stjerne solister i Solar Plexus

Lige i øretI 1970'erne var mit svenske favoritband Solar Plexus der bl.a. bestod af ægteparret Carl-Axel og Monica Dominique samt den enestående guitarist Georg 'Jojje' Wadenius - der også var kendt for sin fremtrædende rolle i gruppen Made In Sweden - ligesom sangeren Tommy Körberg. Gruppen var som en magnet for mange af de mest progressive talentfulde nordiske jazz-rock fusionsmusikere. Den nu afdøde finske bassist og komponist Pekka Pohjola var én af dem. Den svenske guitarist Coste Apetrea er et andet eksempel.

Solar Plexus var en svensk supergruppe der mestrede en fed fusion af jazz, rock, r&b og pop. En slags forudsætning for Bo Kaspers orkester. Det var musikere der kunne indgå i snart sagt alle sammenhænge. Tommy Körberg bevægede sig lige fra big band jazz til svensk visesang, rock, pop, julesange og musicals. Han var f.eks. med i Chess. Og apropos...

Svensk beat i 1960'erne

The ViolentsMin ældste bror Erik købte i 1963 en LP med den svenske gruppe The Violents. Det var en slags svensk udgave af britiske Shadows. Gruppen blev dannet allerede i 1959 så de hørte til den absolutte start på svensk 'pigtrådsmusik'. Det var velspillet, velproduceret og velarrangeret melodiøs popmusik og senere blev deres første LP'er jo genudsendt. De var desuden backing for den svenske rock'n'roll solist Jerry Williams. Han spillede dem så meget at de stadig sidder i rygraden. Da jeg var freelance på DR-radio fik jeg et anmeldereksemplar af deres første LP'er som var blevet genudgivet. Jeg tror Erik var en anelse taknemmelig. da han fik dem overspillet på CD!

Vi hørte generelt meget svensk og der var bestemt også mange svenske navne der kom til Danmark og omvendt. Ola & The Janglers, The Spotnicks, Tages, Hep Stars, Shanes og mange andre.

Men hvad med ham der Sven-Åke Högberg? Ja, han har nok været det eneste one-man rockabilly band vi har set. Han udgav en række spændende og morsomme LP'er i 1980'erne som Hank C. Burnette.

Jeg nyder stadig flere af hans instrumentalnumre som f.eks. 'Spinning Rock Boogie' og 'Dirty Boogie' samt mange af de gamle kendte popnumre i instrumentale rockabilly udgaver.

Svensk musik i 1980'erne

Her vil jeg specielt nævne Skrotbandet der optrådte på Roskilde i 1979 og Peps Persson (Peps Blodsband) især med LP'en 'Spår' fra 1978. Distributionsselskabet Plattlangarna og pladeselskaber som Amalthea og især Nacksving som berigede svensk rockmusik på en måde som også fik betydning for rockmusikken i Danmark skal også fremhæves.

 

Nordisk folkemusik

Traditionel nordisk folkemusik og folkedans lever heldigvis stadig, men jeg føler at den danske kulturpolitik ikke gør noget særligt for at sikre denne kulturs overlevelse. I Sverige holder man på en helt anden måde fast i traditionerne. Det kan også høres i svensk nutidig populærmusik. Det meste af ABBA's musik oser af Norrbotten. Og svenskerne har hele tiden nye, unge spændende navne der har rødderne i orden som fantastiske Sofia Karlsson. I Norge er det folk og visesangere som Lillebjørn Nielsen og Alf Cranner jeg har haft mest glæde af.

For mig er dansk folkemusik noget der fik en kraftig opblomstring i midten og slutningen af 1960'erne. Folk-miljøer opstod i 'Purple Door' på Højbro Plads og 'Vise Vers Huset' i Tivoli der lukkede i 2006. Se på siden her en lang række klassikere der blev indspillet i denne periode.

Sten Bramsen fra DR TV producerede adskillige år senere en lang række programmer med folkmusik, bl.a. med den skotske trio The McCalmans der næsten blev nationalhelte herhjemme. På få år var der skabt en forøget og bred interesse for lokal folklore i herhjemme. Der var ligefrem en hel kultdyrkelse omkring spillemanden Evald Thomsen herhjemme.

 


Dansk beat, rock og pop

Som 'barn' af 1950'erne og 60'erne har jeg mest lyttet på dansk beat og rock i mine unge år. I Skovlunde havde mine brødre og jeg popklubben 'Centrum Club' hvor vi både havde lokale grupper og kendte navne som fx The Defenders og The Red Squares. Inden slutningen af 1960'erne havde nærmest alt ændret sig og musikken kunne tillade sig meget mere. Der kom mere bredde og dybde i dansk rock (se illustrationen med tidslinjen fra 1960 til 2010) med grupper der selv skrev deres musik og som tillod lange instrumentale improvisationer. Det kunne man høre med fx Alrune Rod, The Beefeaters, Young Flowers, Culpeper's Orchard og mange andre. Pludselig var der langt til Sir Henry og Peter Belli's musik. Se og hør fra 1968 Beefeaters - You Changed My Way of Living   

På få år havde dansk rock ændret sig og sangskriverne kunne mere og blev mere 'seriøse' eller poetiske i deres arbejde. Det har især været navne som C.V. Jørgensen, Sebastian, Tom Lundén og gruppen Bifrost, den surrealistiske poet Hans Vinding og hans gruppe Hyldemor, sanger / producer / bluesguitarist Peter Thorup. Men bestemt også Anne Linnet både med og uden Shit & Chanel, rockmama Sanne Salomonsen og meget senere navne som Sys Bjerre.

Én af mine absolutte favoritter er C.V. Jørgensen og der er utallige af hans poesi som taler til mig, som fx denne bid fra 'Pligterne kalder':  "Pligterne kalder om & om igen - viljen er mit våben vejen er min ven - & jeg vedgår gerne min gæld - så længe jeg får lov til at stifte den selv" - men det er ikke penge og økonomi C.V. tænker på, når han her taler om gæld.

Folk, viser, pop og folk-rock

Amerikansk country musik var ikke i kridthuset hos anmelderne i 60'erne og 70'erne, men på et tidspunkt overraskede forfatteren Dan Turrell med at erklære sin kærlighed til mange amerikanske countrynavne og sandelig også til trivialpoesi og -musik som den der blev populær via DR radioprogrammet Giro 413. Kort efter fulgte journalisten Lasse Ellegaard og mange andre kultur- og mediepersonligheder. Country var nu blevet salonfähig i det danske kulturmiljø

Som 'barn' af 1950'erne og 60'erne har jeg mest lyttet på dansk beat og rock i mine unge år. I Skovlunde havde mine brødre og jeg popklubben 'Centrum Club' hvor vi både havde lokale grupper og kendte navne som fx The Defenders og The Red Squares. Inden slutningen af 1960'erne havde nærmest alt ændret sig og musikken kunne tillade sig meget mere. Der kom mere bredde og dybde i dansk rock (se illustrationen med tidslinjen fra 1960 til 2010) med grupper der selv skrev deres musik og som tillod lange instrumentale improvisationer. Det kunne man høre med fx Alrune Rod, The Beefeaters, Young Flowers, Culpeper's Orchard og mange andre. Pludselig var der langt til Sir Henry og Peter Belli's musik. Se og hør fra 1968 Beefeaters - You Changed My Way of Living   

På få år havde dansk rock ændret sig og sangskriverne kunne mere og blev mere 'seriøse' eller poetiske i deres arbejde. Det har især været navne som C.V. Jørgensen, Sebastian, Tom Lundén og gruppen Bifrost, den surrealistiske poet Hans Vinding og hans gruppe Hyldemor, sanger / producer / bluesguitarist Peter Thorup. Men bestemt også Anne Linnet både med og uden Shit &

. En sang som "Lad mig dele dine drømme" var med Turrell's tekst og Søren Berggreen's melodi ligefrem skrevet til Giro 413 publikummet. Siden blev samme tekst sat i musik i en noget diskoorienteret rockversion af Jens Rugsted til Rugsted/Kreutzfeldt. Der kom også en tredie og mere 'syret Christiania version'. På den måde fik præcis den samme tekst tre forskellige budskaber og målgrupper, styret af tre forskellige melodier.

Da Trille forargede i 1970 på TV med Jesper Jensens sang "Øjet". Sjældent er der spild mere tid og energi på juristeri og medieforkvabbelse end med den vise. Trille havde et meget bredt repertoire, men blev nærmest stigmatiseret som rødstrømpe. I 1988 skiftede hun karriere, men inden da havde hun over en periode på omkring 10 år produceret en lang række fremragende LP'er med eget materiale og en mageløs homogen backing af musikere som Hugo Rasmussen, Ken Gudman, Anders Koppel, Øyvind Ougaard og Ole Fick.

karma.dk ses en lang række af de LP'er der tegnede folk og folk-rock billedet i 1970'erne især. Mange navne var simpelthen enestående i meget andet end musikalsk forstand: Hyldemors Grønsaligheder med Hans Vinding. Benny Holst. Cy, Maia & Robert.

Bazaar med Peter Bastian, Anders Koppel og Flemming Quist Møller. Egon Aagaard der spillede på gaderne og i en periode levede og boede i Bulgarien inden han i 1978 indspillede en sin eneste Balkan-LP i eget navn. Komponist og desperado Jan Toftlund. Eller hvad med Lasse & Mathilde, Povl Dissing og ikke mindst Kræn Bysteds der spillede på Roskilde i 1978 med Lars Lilholt.

Jeg føler, at nedlæggelsen af magasinprogrammet Folk-Nyt i DR-radio, er en deroute for dansk kultur og at dansk kulturpolitik i denne sammenhæng, kan lære uendelig meget af f.eks. Sverige og Irland. Dansk folkemusik fik i programmet 'Folk-Nyt' - ikke mindst via live-optagelser af dansk folkemusik - en nødvendig og livsvigtig platform som traditionel dansk musikkultur havde brug for. Sådan er det ikke mere.

Tom Nagel Rasmussen

Én af mine største oplevelser det år var iøvrigt med Tom Nagel Rasmussen der samme år fik udsendt LP'en 'Og det var det' med tekster af hans far Halfdan Rasmussen. Tom Nagel kom på scenen i Folkteltet netop som et voldsomt regnvejr skyllede henover Roskilde i et par timer. Teltet blev fyldt til bristepunktet og Tom sang en række sange fra LP'en og så fortalte han historien om og venskabet med Eik Skaløe (1943-1968) fra Steppeulvene. Alle lyttede intenst og i spænding til historien om en i sandhed legendarisk skikkelse i dansk rockmusik. Og så kom sangen 'Hen under aften' - en sang om Eik Skaløes sidste rejse. Det var nærmest magisk og intenst i en sjælden grad at opleve, alt imens regnen udenfor piskede løs på Folkteltet.

Se og læs her Erik Pontoppidans fantastiske hjemmeside om 'The Hippie Trail' hvor han i 1969, året efter Eik Skaløes død, tager på samme tur og går i Eik Skaløes fodspor.

Musikfestivals

Når man som jeg, er tosset med alt fra spillemandsmusik fra Norrbotton, rock'n'roll, jump og jive dansemusik fra 1950'erne, verdensmusik fra Sydamerika, Afrika og Caribien, moderne folkemusik, jazz og en lystig cross-over af alt interessant, så er musikmagasinet Lira et godt bud. Der er f.eks. et bredt og farverigt udbud af tilbud på europæiske musikfestivals - ikke mindst de svenske. Læs mere om musikfestivals og meget mere her.

Bo Kaspers Orkester er nok dét svenske band jeg har hørt mest de seneste fem år på grund af deres bredde i rytmisk musik. Der er ikke noget at sige til, at de er det mest populæreste svenske band i Danmark. Gruppen har udsendt to DVD'er der fint udtrykker deres musikalske atmosfære af jazz, pop, soul, rock, latin og folk.

 

Den nordiske tone i jazz

Jeg har lyttet til mange svenske jazzmusikere igennem tiden og mødt nogle stykker. Altsaxofonisten Arne Domnérus er én af dem. Han var i mange år kendt for at lave  heftige practical jokes. Én af dem det ofte gik ud over var danske Grethe Sønck (1929-2010) der sang jazz i de svenske folkeparker i slutningen af 1940'erne.

Arne Domnérus var internationalt kendt og respekteret. Live-albummet Jazz at the Pawnshop fra 1977, med pianisten Bengt Hallberg, vibrafonisten Lars Erstrand, Georg Riedel (bas) og Egil Johansen (trommer), hører til én af milepælene. Optaget i december 1976 - læs om den her.

 

Svensk Jazz og teknik i topklasse

 

Kurt Starlit skrev til mig om dette live-albums tekniske historie:

"I de dage var det blevet moderne med multispors-båndoptagere i de forskellige studier. 128 spor var ikke usædvanligt. Til sammenligning (og selv om også DE kunne bruge lang tid på deres indspilninger) er Beatles LP'en over dem alle, Sgt. Peppers, indspillet på en (håber jeg husker rigtigt) 4-spors båndoptager. Mange husker sikkert fænomenet med, at grupper og solister brugte dage og uger på at indspille eet nummer. En LP kunne tage måneder.

Nå, men ham her den svenske tekniker [Gert Palmcrantz] ankom til spillestedet/værtshuset (som i parantes bemærket er en fhv. pantelåner virksomhed - deraf navnet Pawnshop) med en professionel transportabel Nagra båndoptager, som kunne køre 38 og 76 cm/sek. (alm. dødeliges båndoptagere kørte sædvanligvis 4.75 eller 9.5 cm/sek). Dertil to mikrofoner (af bedste slags naturligvis), som han hængte op over scenen med ca. 50 centimeters afstand. Und nicht weiter.

Denne enkelhed er noget som kan høres! Jeg vil ikke rode mig ud i alle de lydproblemer der følger med de mange spor, men man kan vel støtte sig til gode gamle Murphy, som sagde noget i retning af, at man løser ET problem og skaber TO nye. Derfor, kort fortalt er det enkelheden i optagelsen der gør, at den lyder så ren, klar og støjfri som den gør."

---oooOooo---

Pianisten Jan Johansson (1931-68) indspillede Jazz på svenska der var svenske folkemelodier arrangeret for jazztrio. Ligeledes indspillede han LP'er med russiske og ungarske folkemelodier i trio-formatet. I Skandinavien var disse plader utroligt populære og de sælger stadig flot i alle mulige 'indpakninger'.

På samme tid indspillede den franske pianist Jacques Loussier i samme trio-format klassiske stykker af J.S. Bach og denne jazz-klassiske stil var meget populær i 1960'erne.

 

Dansk jazz, visesang og pop

Den danske jazzpianist Ole Kock Hansen fik på samme måde i 1970'erne skrevet mange flotte arrangementer til både danske og nordiske folkemelodier som han dels indspillede i eget navn og de danske folkemelodier sammen med Daimi.

Når jeg lytter til dansk musik er det ofte jazz, viser, spillemandsmusik og salmer - ja, salmer. Men det er især med Den Danske Salmeduo, dvs. saxofonisten Christian Vuust og pianist Hans Esbjerg. Det er mageløst flot - og en fin fusion af jazz, klassisk og danske salmer. Jeg bliver aldrig træt af at høre denne elegante duo.

Den danske jazzscene må, i forhold til Danmarks størrelse, være den mest kvalificerede og kompetente i verden, tror jeg. Alle de mange jazzfestival'er - ikke mindst Copenhagen Jazz Festival - findes næppe bedre i musikkens hjemland, USA.


Tip:

DVD: "Såsom i himmelen" (Som i himlen, 2004) Kay Pollak (instruktør), Michael Nyqvist, Frida Hallgren, Lennart Jähkel, Helen Sjöholm m.fl. (Sonet Film DVDS 11016.

2DVD: Björn Afzelius, Mikael Wiehe, Hoola Bandoola Band: Live (ABC Home, ABC 178) 

Opdateret 20/03/2015

Besøg  
110563